L&F om tabt retssag: "Præmisser er vigtige for kommende sager"

Højesteret har afsagt dom i striden om Kriegers Flak havmøllepark mellem Energinet og fem lodsejere. Landsrettens dom stadfæstes. ”Beklageligt for de berørte lodsejere,” mener chefjurist i L&F.
Højesteret har afsagt dom i Kriegers Flak-sagen. Landsrettens dom fra januar 2021 stadfæstes. | Foto: Jens Dresling
Højesteret har afsagt dom i Kriegers Flak-sagen. Landsrettens dom fra januar 2021 stadfæstes. | Foto: Jens Dresling

Landbrug & Fødevarer og fem lodsejere tabte sagen i Højesteret, der tirsdag stadfæstede dommen fra Vestre Landsret vedr. havmølleparken ved Kriegers Flak.

Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer, der har ført sagen, kalder sagens udfald for beklageligt.

”Højesteret ændrede desværre ikke resultatet. Det er meget beklageligt for de berørte lodsejere, der gerne lægger jord til infrastrukturprojekter men jo ikke kan spå om fremtidens anvendelsesbehov,” siger hun i en pressemeddelelse.

L&F taber: Højesteret stadfæster Kriegers Flak-dom

Sagen handler om, hvem der skal bære risikoen for betaling, hvis de nedgravede elkabler fra Rødvig på Stevns til Ishøj syd for København på et tidspunkt skal flyttes, hvis der skulle opstå et behov for anden anvendelse.

Landbrug & Fødevarer og Gefion havde på vegne af flere ramte landmænd stævnet Energinet for at få domstolene til at vurdere, om det såkaldte gæsteprincip kan fraviges i en ekspropriationssag. Gæsteprincippet handler om, hvem, der skal betale regningen, hvis kablerne skal flyttes.

Flytningen af kablerne vil koste mellem 11 og 24 mio. kr. pr. kilometer.

Vigtig principsag

L&F pointerer, at det er vigtigt, at Højesteret ikke, som landsretten, finder at gæsteprincippet automatisk fraviges ved alle ekspropriationer i forhold til kommende sager.

Dommen slår fast, at vilkåret om at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation ikke går videre end nødvendigt i forhold til forsyningshensyn og samfundsøkonomiske hensyn.

”Det er yderst vigtigt i forhold til, at der kan være andre anlæg, hvor gæsteprincippet fortsat kan finde anvendelse. Det er en betydningsfuld ændring af præmisserne i forhold til Vestre Landsrets meget vidtgående afgørelse,” siger Charlotte Bigum Lynæs.

L&F vil nu sammen sin advokat vurdere betydningen af en anden sag om gæsteprincippet, som Højesteret også afsagde i dag. Her fastslår retten, at der er en formodning for, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse ved beslutninger truffet af offentlige myndigheder. En formodning, der konkret kan fraviges.

L&F anker sag mod Energinet til Højesteret

Landbrug & Fødevarer utilfreds med fejlslået sagsanlæg mod Energinet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også