L&F anker sag mod Energinet til Højesteret

Efter en afvisning af Vestre Landsret vil Landbrug & Fødevarer tage sagen om kabler fra havvindmølleparken Kriegers Flak videre til Højesteret.
Foto: Landbrug & Fødevarer
Foto: Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer og Landboforeningen Gefion giver ikke op i en sag, som organisationerne kører for tre lodsejere mod Energinet.

Sagen omhandler kabler fra havvindmølleparken Kriegers Flak, hvor sagen blev afvist af Vestre Landsret tidligere i januar, men som organisationerne nu vil have for Højesteret. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

"Vi fik henvist sagen til Vestre Landsret i første instans, fordi den er principiel. Det er den fortsat, og derfor må vi videre til Højesteret. Sager mod staten og statslige selskaber er aldrig nemme, men vi tror på, at Højesteret vil gå i dybden her, så vi kan få nuanceret de præmisser," siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

Sagen handler ifølge Landbrug & Fødevarer om, hvem der skal bære risikoen for betaling, hvis de nedgravede elkabler fra Rødvig på Stevns til Ishøj syd for København på et tidspunkt skal flyttes skulle der opstå et behov for anden anvendelse.

Landbrug & Fødevarer og Gefion havde på vegne af flere ramte landmænd stævnet Energinet.dk for at få domstolene til at vurdere, om det såkaldte gæsteprincip kan fraviges i en ekspropriationssag. Gæsteprincippet handler om, hvem, der skal betale regningen, hvis kablerne skal flyttes.

Landbrug & Fødevarers chefjurist Charlotte Bigum Lynæs er fortrøstningsfuld i forhold til, at Højesteret vil forholde sig anderledes til sagen end Vestre Landsret.

Hun siger, at Højesteret vil vurdere deklarationsteksten og nødvendigheden af at fravige gæsteprincippet, hvilket ikke var tilfældet for Vestre Landsret.

"Landsrettens præmisser overrasker mig noget. Gæsteprincippet er dommerskabt uden for vejlovens område, og der er de seneste år afsagt flere domme om rådighedsforpligtelsen og betalingsforpligtelsen. Landsretten blander disse to forhold sammen, og det skal vi have Højesterets hjælp til at rette op på," siger Charlotte Bigum Lynæs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også