Minister: Støttepartiers pesticid-krav ville kræve udtagning af 500.000 hektar landbrugsjord

Regeringens støttepartier gik ind til forhandlingerne om en ny pesticidstrategi med målet om at reducere det aktuelle niveau med omkring 40 pct. Den ambition var dog urealistisk, mener miljøministeren.
Miljøminister Lea Wermelin (S) | Foto: Marius Renner
Miljøminister Lea Wermelin (S) | Foto: Marius Renner

Torsdag blev en ny pesticidstrategi frem mod 2027 lanceret, og blandt hovedelementerne er, at aftalepartierne har sat som mål at reducere pesticidbelastningen med 27 pct. i 2025.

Flere af regeringens støttepartier som SF og Enhedslisten var dog gået ind i forhandlingerne med ønske om at sætte et mål om at reducere den såkaldte PBI med 40 pct. Det var ikke realistisk, mener miljøminister Lea Wermelin (S), der har stået i spidsen for forhandlingerne.

Det skriver Altinget.

”Med den viden, vi har i dag, ville det kræve, at man udtager omkring 500.000 hektar landbrugsjord. Altså omkring en fjerdedel af landbrugsarealet,” siger ministeren.

L&F glade for aftale

Den nye aftale blev modtaget med glæde på Axelborg.

”Regeringen og særligt de borgerlige partier har haft blik for at skabe rammer for, at vi fortsat kan udvikle og optimere brugen af pesticider med fokus på både effektivitet og bæredygtighed. Det er der grund til at kvittere for,” sagde Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse torsdag.

Han hæftede sig særligt ved, af der er fokus på mulighederne i at reducere pesticidbelastningen gennem ny teknologi i form af præcisionssprøjtning og lukkede påfyldningssystemer.

Også Økologisk Landsforening udtrykker tilfredshed med aftalen, mens Bæredygtigt Landbrug er kritisk.

”Vi taler om en værre omgang formynderi, som man lægger oveni de lovlige og godkendte planteværnsmidler, der i forvejen er underlagt verdens strengeste pesticidlovgivning,” udtalte Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også