Et bredt politisk flertal er nået til enighed om en ny pesticidstrategi frem mod 2027, der torsdag er blevet offentliggjort.

Aftalepartierne er blevet enige om at fastsætte en målsætning på 1,43 på pesticidbelastningsindikatoren (PBI) baseret på salgstal i 2025, som vil blive evalueret i 2026. Dette svarer til en reduktion på 27 pct.

Aftalen bliver i udstrakt grad rost af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening, mens modtagelsen er mere lunken hos Bæredygtigt Landbrug.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, glæder sig blandt andet over, at der er tale om en bred aftale.

”Det sikrer stabilitet på området. Regeringen og særligt de borgerlige partier har haft blik for at skabe rammer for at vi fortsat kan udvikle og optimere brugen af pesticider med fokus på både effektivitet og bæredygtighed. Det er der grund til at kvittere for,” siger i en pressemeddelelse.

90 landmænd lancerer fem bud på at reducere pesticidforbruget

Han hæfter sig særligt ved, af der er fokus på mulighederne i at reducere pesticidbelastningen gennem ny teknologi i form af præcisionssprøjtning og lukkede påfyldningssystemer.

”Det er jo vores eget forslag, at VAP skal prioriteres med flere ressourcer. Vi ønsker maksimal tryghed om at de pesticider, vi anvender, ikke belaster grundvand, miljø eller sundhed.”

Bæredygtigt Landbrug er meget mere kritiske over for strategien og den overordnede politiske ambition om at sænke pesticidbelastningen.

”Vi taler om en værre omgang formynderi, som man lægger oveni de lovlige og godkendte planteværnsmidler, der i forvejen er underlagt verdens strengeste pesticidlovgivning. For Bæredygtigt Landbrug er det vigtigt, at vi ikke bombes tilbage til en fortid for 50 år siden, hvor jorden skulle bearbejdes mange gange både efterår og forår – med den følgevirkning, at der skete en betydelig udledning af både nitrat og CO2. Det vil være stik imod nutidens miljø- og klimapolitik,” udtaler Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Huller i osten

Økologisk Landsforening glæder sig over aftalen, men undrer sig dog over, at det gode landmandskab alene defineres som ”integreret plantebeskyttelse.”

”Vi havde også meget gerne set, at jordens mikroliv havde fået en plads i sprøjtemiddelstrategien. Jordens mikroliv er helt overset. Generelt og i særdeleshed, når vi taler om pesticider. Mikrolivet er uendelig vigtigt for den levende jord, der skal kunne lagre kulstof, holde på vandet, modstå tørke og stille næringsstoffer til rådighed for planterne uden en meget stor gødningstilførsel. Det er en stor mangel, vi ikke har en mere tilbundsgående viden om, hvordan pesticider påvirker jordens mikroliv,” udtaler Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, i en meddelelse.

Hos Landbrug & Fødevarer findes hullerne i osten i den del, der handler om, at pesticidafgiften omlægges.

Ifølge lobbyorganisationen bliver konsekvensen, at de mindst belastende midler bliver billigere og de mest belastende midler dyrere.

”Pesticidafgiften er stærkt konkurrenceforvridende, da Danmark stort set er det eneste land med sådan en afgift. Det er skuffende og uforståeligt, at man fortsat holder fast i den. Men når det er sagt, så er den omlægning, vi ser, spiselig. Det kommer til at ramme skævt, hvor nogen produktionsgrene vinder, mens andre taber, men på begge sider er det vores bedste vurdering, at konsekvenserne er relativt begrænsede,” udtalersiger Thor Gunnar Kofoed.