Danmark når ikke international målsætning for metanreduktion

Danmark er en del af en ny pagt om at reducere den globale metanudledning med 30 pct. inden 2030. Det danske bidrag bliver dog markant mindre, understreger klimaministeren over for Ingeniøren.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) | Foto: Mads Claus Rasmussen
Klimaminister Dan Jørgensen (S) | Foto: Mads Claus Rasmussen

På årets COP26 i Glasgow var en af de største nyheder, at der blev indgået en ny pagt med navnet The Global Methane Pledge, hvor omkring 100 lande har tilsluttet sig en erklæring om at mindske udledningen af metan med 30 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020-niveauet.

Danmark er en del af aftalen, men ambitionen for den danske metanreduktion er markant mindre.

Det skriver Ingeniøren.

Mediet henviser til beregninger fra Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021, der er blevet fremlagt for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. 

Her fremgår det angiveligt, at Danmarks metanudledning kun forventes at blive reduceret med 8 pct fra 2019 til 2030.

"Danmark har tilsluttet sig den fælles globale metanerklæring om på globalt niveau at skulle reducere menneskeskabte metanudledninger med 30 pct. i 2030 ift. 2020. Målsætningen er global og forudsætter således ikke en 30 pct. reduktion i metanudledningerne på nationalt niveau," skriver Dan Jørgensen, klimaminister (S), til Ingeniøren.

Han mener, at den danske ambition er tilstrækkeligt, fordi Danmark har reduceret udledninger af metan mere end mange andre lande før 2020.

Ny FN-rapport: Sænk metanudslippet eller ram klimakatastrofen

Knap 90 lande lover at reducere metan-udledning inden 2030

Biden kalder metanløfte fra knap 90 lande en gamechanger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også