Næsten 90 lande har tilsluttet sig en amerikansk- og EU-ledet indsats for at reducere udledningen af metan.

Udledningen skal mindskes med 30 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020-niveauet.

Det oplyser en højtstående embedsmand i den amerikanske præsident Joe Bidens administration ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Partnerskabet ventes at blive officielt præsenteret tirsdag i forbindelse med klimatopmødet COP26 i Glasgow i Skotland.

Ifølge FN's Miljøprogram kan der hentes store klimagevinster på kort sigt ved at bringe udslip af metan ned.

Metan er en stærk drivhusgas. Den er cirka 80 gange mere potent end CO2 over 20 år.

Metanet strømmer ud i atmosfæren fra udvinding af olie og gas og fra lossepladser og risdyrkning.

Brasilien skriver under

Den nye pagt, The Global Methane Pledge, blev første gang annonceret i september.

Den omfatter nu halvdelen af de 30 største metanudledere i verden. Disse tegner sig for to tredjedele af den globale økonomi, oplyser embedsmanden fra Bidens administration ifølge Reuters.

Blandt de nye underskrivere, som vil blive præsenteret tirsdag, er Brasilien. Landet er blandt verdens fem største udledere af metan.

Kina, Rusland og Indien, der også ligger i top fem, har ikke skrevet under på pagten, som er udarbejdet af USA og EU.

Siden pagten første gang blev annonceret i september, har USA og EU arbejdet på at få verdens største metanudledere til at tilslutte sig.

I sidste uge var der omkring 60 underskrivere mod altså næsten 90 nu.

Selv om det ikke er en del af de formelle FN-forhandlinger, kan metanløftet ifølge Reuters være blandt de vigtigste resultater fra COP26.

En FN-rapport konkluderede i maj, at markante nedskæringer i metanudledningerne i dette årti kan afværge 0,3 grader af den globale opvarmning i 2040'erne.

USA og EU får over 20 lande med i global pagt om reduktion af metangas-udledning

FN: Størstedelen af landbrugsstøtte gavner ikke klimaet