Det startede som en kæk bemærkning over en kop kaffe.

Som daværende udviklingsminister sad Rasmus Prehn en novemberdag i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads med sin rådgiver Casper Steen Pedersen. Nyheden om, at Mogens Jensen ikke længere skulle være minister, havde affødt den obligatoriske snak om en efterfølger. Det måtte da være noget for udviklingsministeren, lød det humørfyldt over kaffen.

Samme aften spiste Prehn aftensmad mad hos en ven, da telefonen brummede. Sundhedsminister Magnus Heunicke var på linjen. Han varslede et opkald fra statsministeren. Og ganske rigtigt.

Kort tid efter ringede Mette Frederiksen og tilbød Rasmus Prehn jobbet som minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.

"Jeg måtte lige synke et par gange," fortæller ministeren på sin første årsdag.

"Jeg var godt klar over, at det var et af de allersværeste job på det tidspunkt på grund af minkforløbet, som der både var kæmpe opmærksomhed på fra medier og stor kritik af fra oppositionen og landbrugsorganisationer."

Meldingen fra statsministeren var klar. Der skulle styr på ministeriet igen. Et ministerium, hvor Prehn blev den syvende minister på syv år.

"Udover minkforløbet havde der været en årrække med overraskende mange ministre, hvoraf mange måtte gå før tid på grund af sager. Derfor var der brug for at få reorganiseret ministeriet, så man kan handle mere proaktivt. Men også at få arbejdsglæde tilbage i ministeriet og få genskabt noget tillid til samarbejdspartnere."

Det viste sig at være noget af en opgave.

I sit første større interview som landbrugsminister beskrev Rasmus Prehn i Avisen Danmark den 13. december 2020 situationen i ministeriet med disse ord:

"Jeg har oplevet et system, hvor medarbejderne er presset helt i bund. Der er simpelthen en choktilstand ovenpå minkforløbet. Man ligger fuldstændig ned."

For at løse situationen iværksatte Rasmus Prehns en 10-punktsplan, der skulle genrejse ministeriet. Den indeholder blandt andet procedurer for, hvordan man sikrer sig mod fejl og mangler, et lidt lavere arbejdstempo og mere fokus på kommunikation.

Forsvarer dyr minkerstatning

På sin årsdag som minister for landbrug, fødevarer og fiskeri kan Rasmus Prehn se tilbage på en periode, der kan tage pusten fra de fleste.

Foruden minkforløbet har året budt på langstrakte forhandlinger om både en national landbrugsaftale, en CAP-reform og store begivenheder inden for særligt fiskeri.

"Det har uden sammenligning været det mest travle og krævende år i mit liv. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det har været en meget voldsom oplevelse, men jeg synes også, vi har kunne sætte flueben ved mange ting på trods af, der har været stiv kuling lige i ansigtet," reflekterer ministeren.

Han husker tydeligt de første dage i ministeriet, hvor han blev konfronteret med, at der var en stor traktordemonstration under opsejling.

"Jeg skulle tage stilling til, om jeg vil møde de mennesker. Bedst som jeg sad og forberedte mig på det, fik jeg besked om, at der begyndte at poppe mink op ved Boutrup Sø. Det var godt nok nogle pressede dage," erindrer han.

Du var med til at beslutte en erstatning på op til 19 mia. kr. Flere eksperter har kaldt aftalen for dyr - bl.a. fordi, I vælger at give kompensation for indtægter 10 år ude i fremtiden. Kunne I have brugt de penge bedre?

"Jeg synes lige, det kunne passe andet, end at vi giver en fuld og hel erstatning, når det er et helt erhverv, der bliver udsat for en midlertidig nedlukning pga. corona."

Når Rasmus Prehn i dag evaluerer, hvordan det er lykkes med at genrejse ministeriet, ser han mange gode takter.

"Vi kan sænke skuldrene lidt, så vi kan begynde at vende os fra at være et brandslukningsministerium, hvor man hver eneste dag bliver mødt af brande, der skal slukkes. Nu kan man begynde at sætte sig lidt ned og tænke strategisk, så vi ikke hver dag slukker brande, men også nogle dage er en visions-kanon, der lægger planer for de næste to-tre-ti år," siger han og uddyber:

"Men der er stadig kæmpestore udfordringer, og det vil være helt naivt af mig at sige, at nu er den hellige gral velforvaret. Der er meget, vi skal arbejde med."

Hvor mener du særligt, der skal forbedres?

"Eksempelvis i forløbet omkring minkerstatninger er der stadig avlere, der er frustreret og fortørnet over, at pengene ikke er kommet ud endnu. Det er til trods for, at det fra start har været aftalt, at der skal være en professionel tilgang til den fulde og hele erstatning, der skal håndteres af en taksationskommission. Det er desværre tidskrævende, men både Kopenhagen Fur og Danske Minkavlere har fra start anbefalet os at gå langsomt frem, så vi laver det rigtigt fra begyndelsen og ikke laver noget, der er fejlbehæftet. Sådan noget skal vi være bedre til at forklare og forventningsafstemme fra begyndelsen."

Den bedste dag

Når Rasmus Prehn bliver bedt om at fremhæve sin bedste dag som minister det seneste år, er det ikke overraskende den 4. oktober 2021. Dagen, hvor han - efter fem måneders forhandlinger og mere end 60 møder - med et næsten samlet Folketing præsenterede en landbrugsaftale, der sætter kursen for erhvervet i det næste årti.

I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 pct. mindre CO2 i 2030 end i 1990.

"Jeg mener, det er en af verdens mest ambitiøse planer for CO2-reduktioner i landbruget og den mest grønne og visionære implementering af EU's landbrugsstøtte. Jeg var og er stolt, for der var så mange, der havde sagt, at det aldrig kunne lade sig gøre, fordi der var for store modsatrettede interesser. Alligevel lykkedes vi med det i tæt dialog med alle berørte organisationer," siger Rasmus Prehn, der svinger sig op i de høje retoriske lag.

"Ligesom man i dag taler om den danske arbejdsmodel, så vil man om nogle år tale om den danske landbrugsmodel."

Hvor tæt var I egentlig på en aftale udelukkende med støttepartierne?

"Det var meget vanskeligt at få enderne til at nå sammen, for interesserne var så forskellige. Derfor var jeg da en smule fristet undervejs til at lave aftalen med mit parlamentariske grundlag. Men tanken om en bred aftale tiltalte mig så meget, at vi blev ved med at tage ekstra møder."

I første omgang indeholder landbrugsaftalen kun konkrete initiativer, der sikrer en reduktion på 1,9 millioner ton CO2-udledning. Derfor skal de resterende op til 5,5 millioner ton findes i udviklingen af ny teknologi.

Burde I ikke have satset mere på reelle, sikre reduktioner?

"Det ville vi rigtigt gerne, og vi ledte med lys og lygte efter nogle forslag. Vi måtte konstatere, at der ikke var flere konkrete tiltag, end dem vi har taget med. Alt, der var realiserbart, har vi taget med."

Vil passe på landmænd

I forhandlingerne om landbrugsaftalen refererede Rasmus Prehn ofte til Princeton-forskeren Tim Searchinger, der er hovedforfatter på en rapport fra World Resources Institutes, som udkom i maj 2021.

Rapporten peger på, at der kan være ræson i, at Danmark faktisk øger sin animalske produktion. Det vil dog kræve, at man samtidig omlægger et stort landbrugsareal til skov og natur. Faktisk hele 450.000 hektar ud af Danmarks landbrugsareal på omtrent 2,6 millioner hektar.

Hovedforfatter bag opsigtvækkende klimarapport: Vigtigt at yin og yang hænger sammen

Hvorfor har I ikke fulgt WRI's anbefaling og prioriteret mere plads til at omdanne landbrugsareal til natur?

"Vi går efter at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud. Vi vil hellere end gerne tage mere ud, og vi vil gerne rejse mere skov. Der er afsat penge til skovrejsning, og vi håber også på, der kommer gang i Klimaskovfonden. Hvis vi kan tage så meget ud, som Tim Searchinger anbefaler, så skal vi gøre det, men vi starter mere forsigtigt. Vi vil ikke aftale noget, der bliver umuligt," siger Prehn.

Undervejs i forløbet har det også været diskuteret, om Danmark bør reducere den animalske produktion for at sænke landbrugets klimabelastning.

Den melodi har ministeren dog ikke spillet med på, men han erkender, at det på sigt nok er den vej, branchen bevæger sig.

"Laver vi de rigtige rammebetingelser, vil det komme af sig selv, at landmændene begynder at engagere sig meget mere i planteproduktion. På den måde vil vi måske producere lidt mindre svinekød, men til gengæld med en højere kvalitet. Men det er ikke en kontakt, vi bare trykker på, og så ændrer det sig på en dag," siger Rasmus Prehn og gentager et budskab, han har turneret med under hele forhandlingsforløbet.

"Vi skal passe på, at vi ikke trækker tæppet væk under dygtige landmænd, der er nogle af de bedste i verden i forhold til at producere med så lav en klimabelastning som muligt. Vi skal ikke bare rykke produktionen til andre lande, hvor der bliver udledt mere CO2 og kvælstof, og hvor der er dårligere dyrevelfærd," siger Rasmus Prehn.

De Økonomiske Vismænd peger jo på, at der vil være en relativt lav lækagerate, hvis Danmark producerer mindre kød?

"Ja, men der er trods alt stadig en lækagerate, og det vil vi ikke være med til. Derudover handler det om, at mange landmænd har ret store gældsporteføljer, og vi kan ikke trække tæppet væk under nogle, der f.eks. lige har bygget en topmoderne stald. Der er nødt til at være en mere smooth transition, hvor attraktive eco-schemes osv. kan gøre, at vi satser mere på planteproduktion. På den måde tror jeg, der kommer en overgang over en periode, uden at der er landmænd, som må gå fra hus og hjem eller ryste i bukserne over, hvordan de får råd til deres børns konfirmation. Det kan vi ikke byde folk."

Nye tiltag skal tiltrække unge

Efter et hæsblæsende debutår som landbrugsminister går Rasmus Prehn nu ind i sit andet år.

Her bliver en af de store, konkrete opgaver at få implementeret landbrugsaftalen. Derudover vil han fokusere på at sætte gang i initiativer, der kan sikre, at flere yngre kræfter får mod på at søge ind i landbruget.

"Vi har brug for et mere varieret erhverv og mere diversitet, fordi det skaber innovation og udvikling. Gennemsnitsalderen i landbruget er 56 år, og jeg kunne godt tænke mig at tage de første initiativer, så vi om fem-ti år står med en meget lavere gennemsnitsalder og med nogle ejerformer, som måske er lidt anderledes. Jeg håber, vi kan lave en model, så man kan nemmere kan investere i landbrug uden selv at være fuldtidslandmand," slutter Prehn, der ikke vil sætte tid på, hvornår de nye tiltag bliver præsenteret.