Fødevarestyrelsen savnede hjælp til at stoppe minksmitte
I optakten til at regeringen besluttede at aflive alle mink i Danmark, var et af de punkter, der bekymrede sundhedsmyndighederne, at der blev aflivet alt for langsomt i de smittezoner, der blev oprettet.
Lørdag forklarede Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje, at en del af årsagen til det lave tempo var, at de blev ladt i stikken af blandt andet politiet, der ikke ville hjælpe.
"Vi havde svært ved at få andre myndigheder til at hjælpe," sagde Nikolaj Veje i Minkkommissionen lørdag.
"Politiet ville kun gå ind på smittede farme for at lave politiforretninger, og ikke overvåge aflivninger."
Siden kom der med regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark en nødplan i værk, som skulle håndteres i Den Nationale Operative Stab, NOST'en, som Rigspolitiet leder, og hvor Fødevarestyrelsen også sidder.
Dermed skulle Fødevarestyrelsen bistå NOST'en og ikke omvendt.
"Det oplever vi ikke helt i praksis, at vi kommer til. Dels står vi i forreste skudlinje, når der er problemer. Vi oplever ikke, at den udmeldte klarhed er der," sagde han.
"Vi oplever også, at da problemerne bliver store, finder man tilbage til at sige, at man er en støttefunktion til Fødevarestyrelsen."
Derudover forklarede Nikolaj Veje, at medarbejderne i Fødevarestyrelsen i mink-forløbet følte sig "kørt over med en damptromle" af medier, politikere og andre myndigheder.
Et af de punkter, der har været fremhævet, er et brev, Fødevarestyrelsen sender ud 6. november. Under overskriften "Minkfarme uden for zonerne" står der:
"Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået 16. november 2020. Du skal begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigt muligt."
Brevet blev siden præciseret, og Fødevarestyrelsen beklagede, at det kunne opfattes som en påbud, når der ikke var lovgrundlag for at kræve aflivning.
Nikolaj Veje forklarede lørdag, at det ikke var intensionen, at det skulle opfattes som et påbud.
Han luftede også en frustration i Fødevarestyrelsen af, at sundhedsmyndighederne ikke gjorde mere for at bremse smitte fra mennesker til mink tidligere i forløbet.
Om tiden op til november sidste år forklarede han:
"Jeg ved, at det var en frustration hos mine folk over, at man kunne have gjort mere på den humane side," sagde han.
"Med meget stor sandsynlighed blev minkene syge af smitte fra mennesker. De oplevede ikke, at der blev fulgt nok op på at få testet mennesker på minkfarmene."
Da indsatsen for at inddæmme corona-smitten i mink ikke lykkedes, bliver der oprettet smittezoner på 7,8 kilometer fra smittede farme. Indenfor den radius skulle alle mink aflives - både raske og syge. Afstanden var et resultat af en statistisk analyse, der dog havde et forbehold, som kom frem i Minkkommissionen lørdag.
Det fremgik af materialet til analysen, at geografiske afstand kun kunne forklare 60 procent af smitten, og "at 40 procent af smittetilfældene dermed må skyldes andet end geografisk nærhed og besætningsstørrelse."
Aflivningen af alle mink i smittezonerne begrænsede dog ikke smitten. Det fik den politiske konsekvens, at regeringen besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Dagen efter oplyste statsminister Mette Frederiksen beslutningen på et pressemøde.
Ifølge Nikolaj Veje betyder det også, at svaret på minksmitten måske aldrig bliver kendt, da al "undersøgelsesmaterialet" - altså minkene - blev aflivet og skaffet af vejen.
