Partier kritiserer: Bøder for vildledende markedsføring er for lave

Den maksimale bøde, som Fødevarestyrelsen kan give en virksomhed for vildledende markedsføring, er for lav. Det mener flere partier på tværs af Folketinget.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at en fødevarevirksomhed vildleder på sit klima- og miljøarbejde i sin markedsføring, kan de tildeles en bøde på maksimalt 10.000 kr.

Og det er alt for lavt, spørger man partier som SF, Venstre og Dansk Folkeparti. Det skriver Børsen, der pointerer, at andre virksomheder kan få bøder i millionklassen, hvis sagen behandles af Forbrugerombudsmanden.

"Det er dybt utilfredsstillende, og jeg har haft diskussioner med flere ministre om det. Det, der står tilbage for mig, er, at regeringen ingen skridt tager," siger klimaordfører Signe Munk (SF) til mediet.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Danmark lever op til de gældende EU-regler for urimelig handelspraksis, hvor det kræves, at der føres et skarpt tilsyn med vildledende markedsføring.

Ifølge Jane Frederikke Land, der er advokat med speciale i markedsføring og forbrugerret hos Liga Advokater, kan der sås tvivl om, at Danmark lever op til disse regler.

Børsen har i måneder forsøgt at få en redegørelse fra Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet, men der er fortsat ingen afklaring på området.

Greenpeace og Klimabevægelsen har tidligere udtrykt kritik af de sanktionsmuligheder, Fødevarestyrelsen har i sager om klimavildledning af forbrugere – f.eks. i forbindelse med retssagen om Danish Crowns klimamærkning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også