Enhedslisten forsvarer deltagelse i "utilstrækkelig" aftale

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen mener, at landbrugsaftalen er utilstrækkelig, men udsigten til genbesøg og tanken om at lade landbrugets klimakamp være i hænderne på Venstre og Nye Borgerlige fik partiet til at gå med i aftalen.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Det var ikke med armene i vejret, da Enhedslisten med Mai Villadsen i front gik ud af forhandlingslokalet, efter der landede en bred landbrugsaftale.

Landbrugsaftalen, hvor alle partier er med på nær Alternativet, er nemlig utilstrækkelig ifølge partiets politiske ordfører, skriver Altinget.

"Vores deltagelse handler ekstremt meget om genbesøget, der kommer til at have afgørende betydning for både klima- og kvælstofindsats. For at være helt ærlig leverer den her aftale slet ikke det, som den bør på nuværende tidspunkt," siger Mai Villadsen til mediet.

Tanken om at efterlade landbrugspolitikken i Venstre og Nye Borgerliges hænder var også en af årsagerne til, at Enhedslisten gik med på en aftale, de ikke mener er god nok.

Genbesøgene vil foregå i 2023, hvor de udmeldte udviklingsinitiativer og kvælstofindsatsen skal drøftes.

Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton C02 frem mod 2030.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også