Danske Minkavlere angriber grundlaget for forlænget forbud

Formand i Danske Minkavlere føler sig ikke tryg ved det faglige grundlag for beslutning om at forlænge forbud.
Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere. | Foto: Pedersen Mikkel Berg/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere. | Foto: Pedersen Mikkel Berg/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Danske Minkavlere stiller sig uforstående over for, at regeringen vil foreslå, at forbuddet mod at holde mink i Danmark forlænges et år til og med 2022.

"Regeringen har nedklassificeret corona som en samfundskritisk sygdom, og så giver det overhovedet ingen mening at forlænge et coronaforbud rettet alene mod minkavl."

"Resten af samfundet er tilbage til det normale, så jeg kan slet ikke forstå de røde partiers motiv i denne sag."

Det siger Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere, i en pressemeddelelse.

Regeringens støttepartier bakker op om regeringens beslutning, og der er derfor et politisk flertal for at forlænge forbuddet.

Tidligere tirsdag kom det frem, at Statens Serum Institut (SSI) fastholder en vurdering fra juni om, at minkhold i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".

Tage Pedersen siger i pressemeddelelsen, at han langt fra følger sig tryg ved det faglige grundlag for beslutningen.

"Det er en meget, meget vidtrækkende og alvorlig beslutning på et for os ukendt og end ikke nedskrevet grundlag," siger Tage Pedersen, der også kalder forløbet skandaløst.

Den kritik er Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, enig i.

Han er skuffet over, at regeringens bestilling af en ny risikovurdering fra SSI om hold af mink ikke indeholdt en analyse af scenarier for, hvordan man kunne holde mink i fremtiden.

Og derfor er partiet utilfredse med det grundlag, regeringen og et flertal i Folketinget forlænger minkforbuddet på.

"Det her var ikke en rigtig risikovurdering. Man har ikke beskrevet forskellige scenarier for, hvordan man kunne man kunne fortsætte på betryggende vis."

"Det var det, vi havde forventet og efterspurgt nogle svar på i dag," siger han.

"Desværre har vi bare fået en genbekræftelse på, at SSI stadig mener det, de gjorde i juni. Men vi har ikke fået svaret på de reelle spørgsmål, som vi er mange, der har haft."

SSI i ny risikovurdering: Fortsat sundhedsrisiko ved minkavl i 2022 

Flertal vil forlænge minkforbud med et år 

Enhedslisten så hellere et permanent forbud mod minkavl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også