Formand for EU-arbejdsgruppe foreslår tidsloft på otte timer for dyretransporter

Formanden for Europa-Parlamentets arbejdsgruppe for transport af levende dyr (ANIT) foreslår i et interview et loft over transporttiden for levende dyr på højst otte timer.
Foto: Carsten Andreasen/ERH
Foto: Carsten Andreasen/ERH

Maksimalt otte timer. Så lang tid skal voksne kvæg, svin og får højst blive transporteret, hvis det står til Arbejdsgruppen for transport af levende dyr (ANIT) nedsat af Europa-Parlamentet. Samtidig skal der laves nye regler for yngre og drægtige dyr.

Det skriver Maskinbladet.

Før nytår forventes arbejdsgruppen at præsentere en rapport, hvori den kommer med forslag til ændringer i EU's transportforordning. Sidste år varslede EU-Kommissionen en revision af reglerne for transport af dyr imellem landene i EU og tredjelande.

Herfra har der af flere gange lydt et ønske om strammere regler.

"Først og fremmest har vi brug for klarere regler for transporttiden. Så ville vi kunne regulere mange ting. Med mindre der er tale om eksport til eksempelvis Storbritannien, vil man med et loft på otte timer få vanskeligt ved at nå langt uden for EU," siger Tilly Metz, der sideløbende med at være formand for ANIT er medlem af Europa-Parlamentet og en del af De Grønne og Europæiske Frie Alliance, til Maskinbladet.

Handlen med levende dyr tegnede sig i 2018 for i alt 8,6 mia. euro imellem EU-medlemslandene og 2,8 mia. til tredjelande, ifølge Eurostat.

EU-ministre enige om at se på reglerne for dyrevelfærd

Skibe med 2500 syge kvæg kaster anker i Middelhavet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også