Regeringen har ikke regnet på jobeffekten af sit eget udspil til en ny klimaaftale for landbruget.

Det skriver Altinget.

Det bliver kritiseret af Dansk Folkeparti og Venstre.

"I klimaaftalerne for industrien og energisektoren og ved omlægningen af bilafgifterne udregnede man en arbejdsudbudseffekt, men på det her område kan man åbenbart ikke gøre det, og det er jo fordi, regeringen ikke ønsker det. Det er slet ikke godt nok," siger Troels Lund Poulsen, Venstres finansordfører og chefforhandler i landbrugsforhandlingerne, til Altinget.

Ifølge ministeriet har det ikke været muligt at "imødekomme regeringens ønske" om at regne på jobeffekten af den nye reguleringsmodel for kvælstofindsatsen, som regeringen foreslog tidligere på måneden.

Først i 2023 og 2024 skal der tages stilling til den nye reguleringsmodel, hvorefter ministeriet vil foretage "relevante konsekvensberegninger."

Debatten om tabte arbejdspladser har været et af de store temaer under forhandlingerne.

I forbindelse med blå bloks udspil i begyndelsen af september kom Landbrug & Fødevarer med beregninger, hvor organisationen vurderer, at regeringens oplæg til grøn omstilling i landbruget kunne få mere end 14.000 arbejdspladser til at forsvinde og barbere 8,2 mia. kr. af det danske bruttonationalprodukt.

Det blev dog kritiseret af landbrugsminister Rasmus Prehn (S), der netop var utilfreds med, at L&F's beregninger ikke tog højde for regeringens forslag om en ny regulering.

"Landbrug & Fødevarers beregningerne bygger på et fejlagtigt og yderst mangelfuldt grundlag. Deres beregninger bygger på den eksisterende regulering. Det er netop derfor, at regeringen fra start har foreslået en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel. Men det tager Landbrug & Fødevarer slet ikke højde for," lyder det i en skriftlig kommentar fra Rasmus Prehn til Jyllands-Posten.