De Radikale opgiver håb om bred klimaaftale for landbruget

Blå bloks udspil til klimaplan for landbruget er så langt fra De Radikale, at partiet nu opgiver bred aftale.
Zenia Stampe (th.), landbrugsordfører for De Radikale | Foto: Jens Dresling
Zenia Stampe (th.), landbrugsordfører for De Radikale | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

De Radikale har indtil nu fokuseret på, at en klimaaftale for landbruget skulle være bredt funderet i Folketinget. Men efter at blå blok har præsenteret et fælles udspil har landbrugsordfører Zenia Stampe opgivet det.

For det blå udspil har ikke noget bindende reduktionsmål for landbruget. Og uden et sådant er en aftale ifølge De Radikale alt for langt fra, hvad der kræves for at nå Danmarks målsætninger inden for både miljø og klima.

Samlet blå blok kræver 750 millioner til grønt landbrug 

"Vi har holdt over 60 møder og forsøgt at lave et fælles grundlag. Så vi troede, at det de ville komme med, ville være et forhandlingsoplæg. Men vi har fået et valgoplæg. Det havde måske været ok for et halvt år siden. Men vi sidder i de afgørende forhandlinger nu," siger hun og fortsætter:

"At komme med noget, der er så langt fra både regeringen og støttepartiernes ønsker er at smække døren i hovedet på sig selv. Jeg tror ikke, at de blå ønsker at tage ansvar og leder efter en undskyldning for at forlade forhandlingerne."

Også SF og Enhedslisten mener, at blå blok efterhånden har udspillet sin rolle i forhandlingerne.

Blå bloks udspil er på lange stræk mere ambitiøst end det, regeringen har lagt frem. Store forskelle er dog, at blå blok vil tilføre 750 mio. kr. om året og har større fokus på eksempelvis at fjerne kvælstof fra vandmiljøer end at mindske udledningen.

Samtidig til blå blok tage implementeringen af EU-regulativer stille og roligt og ikke "overimplementere". Og så er der altså ikke et bindende mål for, hvor meget landbruget skal reducere sin udledning.

"Det er alfa og omega med et bindende mål. Og det er en forudsætning for at være med i en aftale, at der er et bindende mål, fordi det står i forståelsespapiret mellem regeringen og den støttepartier. Vil det borgerlige ikke være med til det, så er de heller ikke med i en aftale," siger Zenia Stampe.

Heller ikke SF kan se en verden, hvor der bliver lavet en aftale uden bindende mål.

"Man bruger en masse ord på ikke at sætte konkrete mål eller redskaber. Der er intet bindende mål, og det er afgørende, at vi får sat sådan et. For ellers skal andre jo betale prisen. Jeg kan ikke forestille mig, at hverken SF, de andre støttepartier eller regeringen laver en aftale uden et bindende mål. For det står i forståelsespapiret," siger SF's landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist.

Enhedslisten har fredag morgen sagt, at man nu har opgivet en bred aftale og gerne ser regeringen smide blå blok ud af forhandlingerne.

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, siger til Ritzau, at han langt fra mener, at blå blok er ved at melde sig ud af forhandlingerne.

"Enhedslisten mener, at vi skal sparkes ud. Og vi mener, at de skal sparkes ud. Det er der ikke meget nyt i. Men jeg forstår ikke, at de er så vrede over et udspil, der er mere ambitiøst end regeringens," siger han og fortsætter:

"Og til De Radikale vil jeg sige, at vores formål er helt det modsatte. Vi vil gerne spille os attraktive og vise, at vi vil dette her. Og at vi ønsker et grønt og attraktivt fødevareerhverv i Danmark."

Her er blå bloks udspil til landbrugsforhandlingerne

Støttepartier: Prioriter klima over bred aftale om landbrug

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også