AgriWatch

Nyt svar fra EU-Kommissionen sår tvivl om ministers argument i sag om solcelle-regler

Flere organisationer og energiselskaber har tidligere udtrykt enorm utilfredshed med skatteregler, som de mener spænder ben for, at lavbundsjorde kan bruges til at opstille solceller. Men en ny udmelding fra EU-Kommissionen står måske til at ændre billedet.

Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for Dansk Solkraft. | Foto: Nicolai Mørk (Kam Photographers)

Landmænd, som ønsker at bruge lavbundsjord til solcelleanlæg, får i dag en større skatteregning, end hvis de bruger jorden til at dyrke afgrøder - og energiselskaber og organisationer mener, reglerne er med til at bremse den grønne omstilling og vil have dem ændret.

Sidste år afviste skatteminister Morten Bødskov (S), at det vil være muligt med begrundelsen, at det bryder med EU's statsstøtteregler.

Men nu sår et nyt svar fra EU-Kommissionen tvivl om argumentet, hvilket interesseorganisationen Dansk Solkraft og energiselskabet Better Energy ser som en mulighed for at skrue på skattereglerne.

"Jeg håber, at det giver nyt liv til landbrugsforhandlingerne. Hidtil er forslaget om en afgiftsligestilling blevet hældt ned ad brættet med henvisning til risikoen for statsstøtte. Det har været en ubegrundet bekymring, viser det nye svar," siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er adm. direktør i Better Energy.

Han påpeger, at solcelleparker på lavbundsjorde er et godt eksempel på miljø- og klimahensyn, der går hånd i hånd.

Det er Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, der har sendt en række spørgsmål til Kommissionen, som hun efterfølgende har modtaget svar på. Politikeren vurderer, at svaret betyder, at en justering ikke vil bryde statsstøttereglerne.

"Som jeg læser svaret, tror jeg ikke, at der er nogen tvivl om, det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt Danmark vil ændre loven eller praksis omkring den. Det er et udtryk for, at den hidtil har været misforstået, og det skal der hurtigst muligt ryddes op i," siger hun.

Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative. | Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative. | Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
 

Kritik af skatteregler for solceller på lavbundsjord

Hele diskussionen om beskatning af lavbundsjord blev bragt op af energiselskaber og organisationer i 2020 – bl.a. af Better Energy, der udvikler og driver solcelleparker i Danmark, Sverige og Polen.

Problemet er ifølge selskaberne, at beskatningen af lavbundsjord i dag stiger betragteligt, hvis der placeres solceller på jorden, da den ikke længere betragtes som produktionsjord, men industrijord.

Udregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at det fører til op imod en ni-dobling af grundskyldbetalingen, hvis en jordejer med 70 hektar udtager 30 hektar til solceller. Derimod stiger den ikke, hvis landmanden bruger jorden til at dyrke energipil til biomasse.

Vi skal op i et andet gear i forhold til at facilitere udtagningen af lavbundsjorde og etableringen af vedvarende energi. Men indtil videre er det mit indtryk, at beskatningen har været en stopklods for landmændene

Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy

"Vi skal op i et andet gear i forhold til at facilitere udtagningen af lavbundsjorde og etableringen af vedvarende energi. Men ind til videre er det mit indtryk, at beskatningen har været en stopklods for landmændene," siger Rasmus Lildholdt Kjær fra Better Energy.

Energiselskabet vurderer, at udtaget af 10.000 hektar lavbundsjord til solenergi vil kunne sikre en produktion på omkring 20 pct. af det samlede danske forbrug af elektricitet. Selskabet mener, at man slår to fluer med ét smæk, da kulstofrige lavbundsjorde udtages.

Afviste at ændre reglerne

I august sidste år afviste skatteminister Morten Bødskov at ændre på beskatningsreglerne, så det bedre vil kunne svare sig at tage lavbundsjorde ud af drift til fordel for solcelleanlæg.

Her skrev ministeren i et skriftligt svar til AgriWatch, at der allerede er tilskuds- og støtteordninger, som støtter anvendelsen af jord til vedvarende energiformål. Til gengæld ville et "indirekte tilskud til specifikke sektorer" via en lavere beskatning af landbrugsjord ikke være hensigtsmæssigt, da jordejerne så ikke vil være tilskyndet til at "anvende jorden efter bedste økonomiske anvendelse."

"Det vil i øvrigt også kunne indebære statsstøtte efter EU's statsstøtteregler," skev Morten Bødsskov til AgriWatch.

EU-Kommissionen konstaterer i svaret til Pernille Weiss, at en skatteforanstaltning kun vil "falde ind under statsstøttereglerne, hvis den udgør en selektiv fordel for bestemte virksomheder".

Skatteminister Morten Bødskov. | Foto: Miriam Dalsgaard
Skatteminister Morten Bødskov. | Foto: Miriam Dalsgaard
 

Folketinget og regeringen må forventes at tage det op. For der er ikke nogen, som ikke er interesseret i mere vedvarende energi

Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative

På samme tid vil det ikke været tilfældet, hvis den også gælder operatører, der befinder sig "i en sammenlignelig situation". Kommissionen skriver i samme ombæring, at biomasse og vedvarende energikilder understøtter de samme formål.

"Folketinget og regeringen må forventes at tage det op. For der er ikke nogen, som ikke er interesseret i mere vedvarende energi. Her er der sådan set både lovgivning og teknologi, som kan bringes os længere frem ift. 2030 og 2050-målene," siger Pernille Weiss.

Hun mener, at man i Sverige har fortolket reglerne korrekt, og at det derfor vil være relativt nemt at indhente erfaringer fra nabolandet i forhold til at implementere dem på retmæssig vis.

Brancheorganisation forventer justeringer

Hos brancheorganisationen Dansk Solkraft er direktør Thomas Aarestrup Jepsen begejstret over, at det nu ser ud til, at der ikke står noget lovgivningsmæssigt i vejen for at ændre beskatningen.

Han forstår dog ikke, at man fra politisk side ikke har kunnet se udfordringerne i, at det er dyrere at have solceller på samme areal, der dyrkes biomasse, som bruges til samme formål - at lave el.

"Det har hele tiden virket ulogisk for mig, at statsstøttereglerne skulle forstås sådan. Jeg synes, det er en forholdsvis simpel måde at opmuntre til at gøre noget ved lavbundsjorde, som er en del af den grønne omstilling også i landbruget, og nu virker det måske til, at der ikke er nogle statsstøtte-udfordringer," siger direktøren.

Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i energiselskabet Better Energy. | Foto: Better Energy / Pressefoto
Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i energiselskabet Better Energy. | Foto: Better Energy / Pressefoto
 

Helt konkret ønsker Better Energy og energibranchen, at reglerne for beskatningen ændres, så opstilling af solceller også må ske på produktionsjord, når jorden understøtter et "klimamæssigt formål med jordens areal". I dag må jorden ikke bruges til "andre formål".

Rasmus Lildholdt Kjær fra Better Energy støtter op om initiativet.

"Før var det min opfattelse, at reglerne for statsstøtte var den primære - måske eneste - årsag til, at det ikke blev justeret til. Nu har vi så et svar, som siger, at det ikke er et problem, og så er det vel bare tilbage i arbejdstøjet, så man kan udbedre det," siger han.

AgriWatch har siden fredag forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov, men han er endnu ikke vendt tilbage på forespørgslen. AgriWatch afventer fortsat et svar.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch