Forsinkelser i årets høst forårsaget af dårligt vejr har sat de danske landmænd på prøve.

For før den 20. august skal efterafgrøderne i jorden, hvis det ikke skal koste i næste års gødningskvote – men nu ser det ud til, at det bliver svært at overholde deadline.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Landbrug & Fødevarer, Danske Halmleverandører og en række af Folketingets partier ønsker derfor en udskydelse af den deadline, der i adskillige år har forvoldt landmænd problemer i slut-august.

Erling Bonnesen, der er landbrugsordfører for Venstre, kalder den situation, som landmændene lige nu står i "højaktuel og alvorlig".

"Vi kan ikke styre vejret, og derfor er det vigtigt, at landmændene får optimale muligheder for at få høsten i hus uden at få stress og ødelagt planlægningen af en rigid frist," siger Erling Bonnesen.

Han har opfordret ministeren til at se på sagen hurtigst muligt.

Presset over tidsfrist

Flere landbrugsrådgivere, som AgriWatch har talt med, beretter om, at høsten flere steder i landet er så langt bagud, at landmændene er i kapløb med tiden om nå at så efterafgrøderne inden fredag.

"Landmændene er meget frustrerede over reglerne for efterafgrøder. Det er virkelig noget, der presser landmændene, fordi der er store ulemper, hvis efterafgrøderne ikke bliver sået inden fredag," siger Mogens Munk, planteavlsrådgiver hos Landbosyd.

Særligt i Nord- og Vestjylland har landmændene været hårdt ramt, men flere steder i landet er meldingen den samme. Den sidste del af høsten mangler, og ikke før da er det optimalt at så efterafgrøder.

Det vil i så fald betyde, at landmændene taber kvælstofkvoter til næste år, hvilket i sidste ende får en effekt på deres udbytte. På samme tid kan det føre til en bøde, hvis efterafgrøderne ikke er sået inden 7. september.

Ønsker langsigtet løsning

Erling Bonnesen peger på, at der skal findes en langsigtet løsning, der gerne er regionaliseret, så det ikke bliver en tilbagevendende udfordring, at landbruget må presse på for at få fristen udskudt.

"Vi skal have mere fleksible muligheder – der kan være forskelle fra landsdel til landsdel i forhold til vejret, og jeg ser for mig, at de skal have en individuel mulighed for at melde ind, hvorvidt de har behov for at få ekstra dage, til at få gjort alt klart," siger Erling Bonnesen.

Per Larsen, landbrugsordfører for Det Konservative Folkeparti, er enig i den betragtning og kalder det "bidende nødvendigt", at man undgår at blive trukket i kvælstofkvoter som følge af ustadigt vejr.

"Lige nu er det uhensigtsmæssigt. Der skal være en udskydelse af fristen – og gerne permanent, så man har mulighed for at regulere det. Men jeg synes, at ministeren skal se at få meldt en ny frist ud, så landmændene kan sove roligt om natten," mener Per Larsen.

Har før fået dispensation

Landbrug & Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed udtalte tidligere på måneden til Landbrugsavisen, at han forventede, at man i år måtte bedre om dispensation fra efterafgrøde-fristen.

"Hvad skal landmændene ellers gøre? Hvis der ikke er høstet, kan de jo ikke så efterafgrøder, så vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at landmændene ikke bliver ramt," udtalte Thor Gunnar Kofoed.

Det er før sket, at landmændene har fået dispensation i op til ti dage, men det er uvist, om det vil få konsekvenser for deres kvælstofkvoter, hvis dispensationen gives i denne omgang.

AgriWatch arbejder på at få en kommentar fra landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Det ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets ordfører på området eller støttepartierne inden deadline.