Borgerkrav fremtvinger EU-udspil om forbud mod dyr i bure

I 2023 vil EU-Kommissionen efter et borgerforslag fremsætte et lovforslag om at udfase bure i opdræt af dyr.
AF RITZAU

Efter krav fra 1,4 millioner europæiske borgere har EU-Kommissionen onsdag meddelt, at der bliver fremsat et forslag om forbud mod bure til opdræt af dyr i landbruget.

Det følger borgerinitiativet "Slut med opdræt i bure", der blev igangsat i 2018.

"Jeg er glad for at kunne meddele, at vi i slutningen af 2023 vil fremsætte et lovforslag om at indlede udfasningen af bure," siger EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides på et pressemøde.

Idéen med borgerinitiativer blev søsat for omkring ti år siden.

Kan man samle en million underskrifter fordelt over mindst en fjerdedel af medlemslandene, skal EU-Kommissionen overveje et lovforslag. Men den er ikke forpligtet.

Der har været seks initiativer, og tidligere har EU-Kommissionen taget et forslag om drikkevand op.

Det aktuelle forslag om bure havde skriftlig opbakning i 18 medlemslande. Tidligere i juni stemte Europa-Parlamentet med 558 medlemmer for og blot 37 imod en betænkning, som støtter forslaget.

300 millioner i bur

Heri hedder det blandt andet, at det bør være implementeret i 2027. Det er ifølge den socialdemokratiske parlamentariker Niels Fuglsang (S) en realistisk tidsplan.

"Vi skal selvfølgelig give landmændene tid til at få det gjort. Vi skal lytte til landmændene og til dyrevelfærdsorganisationerne for at udarbejde en tidsplan for, hvordan det kan ske på en måde, så landmændene også kan overskue det økonomisk," siger Niels Fuglsang.

I dag lever 300 millioner dyr hele eller dele af deres liv i bure. Det gælder høns og gæs, men også fiksering af svin i stalde.

"Dyr er sansende væsner. Det har vi også skrevet i vores EU-traktat. Når vi siger det, må vi også behandle dyrene ordentligt. Der er for mig at se ingen tvivl om, at er man høne og sidder hele livet i et bur, så er det ikke et godt liv," siger Fuglsang.

Ikke nødvendigvis dyrere

Socialdemokraten foreslår at kanalisere noget af landbrugsstøtten til landmændene, så de får økonomisk hjælp til omstillingen. Det antyder Kyriakides på pressemødet også som en løsning.

Skal vi som forbrugere vænne os til, at varerne bliver dyrere?

"Det tror jeg ikke nødvendigvis. Jeg tror, at der er masser af måder at gøre det på, så det ikke bliver dyrere. Men vi giver så mange milliarder til landbruget, og der skal vi så målrette de penge, synes jeg, til de landmænd der gør en indsats for at få burene ud," siger Fuglsang.

Landmændenes internationale interesseorganisation har sagt, at det kommer til at koste for forbrugerne, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Hos Landbrug & Fødevarer ser man anderledes positivt på sagen. Centralt er det ifølge interesseorganisationen, at der er fælles regler, så der ikke opstår unfair konkurrence.

"Vi er allerede langt med løsdrift til grise i Danmark, så på mange måder sparker EU-Kommissionen en åben dør ind, hvis man ser forslaget i en dansk kontekst."

"Vi har i modsætning til mange andre lande allerede national lovgivning om løsdrift i løbeafdeling, og danske griseproducenter er godt i gang med frivilligt at bygge farestalde til løse søer," siger sektordirektør Christian Fink.

World Animal Protection Danmark håber, at en EU-lov vil få betydning for hele verden, da EU vil stille krav til partnere.

"EU-Kommissionens afgørelse er en historisk sejr for både dyrevelfærd og borgerdemokrati. Kommissionens beslutning kommer efter EU-Parlamentets overvældende anbefaling af borgerforslaget. Det er et paradigmeskift for EU's landbrug," siger kampagnechef Esben Sloth.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også