Når landmændene kræver støtte uden klimabetingelser, og klimaets forkæmpere omvendt kun tænker på klima, så skal man finde en balance, lyder ræsonnementet fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Og den balance, som EU-landene har godkendt på et møde i Luxembourg mandag, er Prehn meget tilfreds med.

Han peger særligt på, at aftalen om EU's landbrugsreform giver et fælles ambitionsniveau på klima i hele EU.

"Så Danmark kommer ikke til at tabe på, at vi vil den grønne dagsorden. Nej. Alle lande er enige. Det er positivt," siger Prehn under en pause i mødet.

Aftalen siger blandt andet, at 25 pct. af den direkte støtte og 35 pct. af landdistriktsstøtten skal gå til klimatiltag i årene frem til 2027.

Har klimaorganisationerne, som kritiserer aftalen, læst den forkert, når de siger, at den er rigtig dårlig for klimaet?

"Ringer du til Landbrug & Fødevarer, vil de sige, at det kommer til at gøre for ondt på den enkelte landbruger. Det fortæller noget om, hvor svært det er at drive politik og navnlig landbrugspolitik."

"Når vi som ministre sidder her, vil vi gerne gøre noget hamrende ambitiøst for klimaet. Men vi må også tage et behørigt hensyn til, at landbrug skal løbe rundt, så der ikke opstår konkurser, og folk mister deres job," siger Prehn.

Kritikerne siger, at landbrug sagtens kan være mere klimavenligt. Betyder denne aftale, at regeringen mener, at det traditionelle landbrug er lige så vigtigt som klimadagsordenen?

"Vi vil gerne klimadagsordenen. Den vil vi rigtig gerne, og med det udspil, som vi har her, som flugter godt med, hvad regeringen ville, kan vi mere end halvere CO2-udslippet i landbruget. Det er altså stærkt."

"Det siger sig selv, at når man er landbrugsminister i et hvilket som helst EU-land, har man en forpligtelse til at se på, at dem, der driver landbrug, ikke går konkurs, eller bliver presset ud i økonomisk uføre, hvor de skal afskedige deres medarbejdere," siger Rasmus Prehn.

For Danmark betyder aftalen ifølge ministeren blandt andet, at man kan komme væk fra at skulle importere soja fra Sydamerika, da ny øremærkning til klimatiltag vil kunne "sætte turbo på produktionen" af græsprotein.

Desuden fik Danmark et stort ønske om bruttoarealstøtte igennem. Det giver en landmand lov til at lade sin mark blive "vild med vilje". Det gavner biodiversitet, miljø og klima.

"Det var en hård kamp, hvor vi flere gange måtte lægge os imellem for at få det kæmpet på plads. Det er en kæmpe sejr for Danmark," siger Prehn.

Reformen medfører også, at arbejdslovgivningen skal overholdes i landbruget - ellers får man ingen støtte.

Den del var særligt Danmark og Sverige bekymrede for, erkender ministeren, da man frygtede, at det kunne underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.

"Vi var på et tidspunkt lidt smånervøse."

"Nu er vi hamrende glade for, at vi har lavet en aftale, hvor vi i hele EU er enige om, at vi skal passe på, at der er ordentlige arbejdsvilkår. Folk skal have en anstændig løn og et anstændigt arbejdsmiljø," siger Prehn.

Det er aftalt, at nationale systemer, som Arbejdstilsynet i Danmark, får til opgave at sikre nogle af disse aftaler.

Fra den danske afdeling af Greenpeace lyder en skriftlig kritik af aftalen:

"Kun en fjerdedel af landbrugsstøtten i forslaget til den nye landbrugsreform afsættes til klimatiltag, som er for svage, frivillige og kortsigtede," siger Tarjei Haaland, som er klima- og energipolitisk rådgiver.

Reformen er endnu ikke godkendt af EU-Parlamentet.