AgriWatch

Landbrugsreform udskudt til juni

På trods af udsigten til et kompromis torsdag aften, er det ikke lykkedes at lande en landbrugsreform i denne omgang. Mangel på overblik over alle detaljer og for mange løse ender har fået formandskabet til at skubbe en aftale til juni.

Portugals landbrugsminister, Maria do Céu Antunes, suspenderede i nat landbrugsmiministermødet, fordi der udstår for mange detaljer. Et endeligt kompromis er nu udskudt til landbrugsministrenes møde sidst i juni. Den sidste chance for Portugal for at få en aftale i hus. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Tidligt kl. 5 i morges valgte det portugisiske EU-formandskab at suspendere mødet mellem landbrugsministrene i Bruxelles for i stedet at mødes sidst i juni igen.

Det blev simpelthen for svært at få klarhed over alle detaljer for, at alle kunne hoppe ombord og sige ja til et kompromis på de tre lovtekster, der udgør landbrugsreformen, og som fylder over 1.000 siders tekst.

Det fortæller kilder til AgriWatch her til morgen.

Sent torsdag aften var der ellers optimistiske toner i forhold til, at et kompromis højest sandsynligt ville lande i løbet af natten.

Men tre minutter i elleve kom der et tweet fra EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, om at der er nyt møde mellem det portugisiske EU-formandskab, EU-Parlamentets forhandlere og ham selv fredag morgen kl. 9.

Det skete, efter han ellers kl. 20.30 torsdag aften havde erklæret, at man nu gik i gang med sidste runde.

Men her lykkedes det altså ikke for parterne at nå hinanden.

Tæt på kompromis på stor knast

Portugals landbrugsminister, Maria do Céu Antunes, og hendes folk satte sig så sammen med sine europæiske kolleger for at hente et opdateret mandat, som hun kan tage med ind til forhandlingerne med EU-Parlamentet og Kommissionen fredag morgen.

Og faktisk så det ud til, at man nærmede sig et kompromis på den helt store knast, som er størrelsen på echoschemes.

Det er de miljø- og klimaplaner, som bliver en betingelse for landmændene at leve op til, hvis de vil have en del af den direkte støtte. De bliver frivillige for landmændene at deltage i, men vil de ikke, er den del af deres støtte tabt.

EU-landene har oprindeligt ønsket 20 pct., mens EU-Parlamentet har villet have 30 pct.

Det har der været meget tovtrækkeri omkring, men selvom det i nat så ud til, at man faktisk blandt medlemslandene kunne blive enige om 25 pct.

Fra landenes side er der dog stadig et ønske, om en slags gulv på 18 pct. som et minimum for echoschemes, hvor man så skal kunne overføre de resterende penge til den direkte indkomststøtte i en indfasningsperiode, hvis det ikke lykkes at bruge dem.

Men det vil parlamentet ikke være med til, og det er nu noget af det, der skal forhandles videre på.

Flere løse ender

Derudover er der stadig en del løse ender på de såkaldte GLM-krav, altså reglerne for God Landbrugs- og Miljømæssig stand. For eksempel når det gælder, hvor stor en procentdel af deres jord, landmændene skal braklægge.

Der er også udeståender omkring krisereserven, som skal hjælpe landbrugssektoren, hvis der opstår en krise. For eksempel under en ny pandemi.

Der var heller ikke klarhed over spørgsmålet om intern konvergens. Det er bevægelsen hen mod, at der i alle EU-lande anvendes en ensartet sats for alle betalingsrettigheder, så man får en mere ligelig fordeling af den direkte indkomststøtte.

Nogle lande har udjævnet forskellene helt, men i Danmark for eksempel er der stadig ret stor forskel på rettighederne afhængigt af, om man producerer oksekød, mælk eller for eksempel korn.

Parlamentet ønsker 100 pct. intern konvergens i 2026, mens EU-landene fra starten har sagt maksimalt 75 pct, formandskabet har fremlagt et kompromis på 85 pct. i 2026.

Mistet overblikket

Kort sagt, der var så mange detaljer i spil, at de 27 medlemslandes delegationer havde mistet overblikket.

De vil have endelige juridiske tekster at forholde sig til, når de skal give deres endelige ja, og det var der ikke kapacitet til at få på plads i nat.

Derfor valgte formandskabet altså at trække stikket, så der er tid til at finpudse det hele og få det oversat til de 24 europæiske sprog, så der ikke er tvivlsspørgsmål, når landene skal nikke ja til at bruge det, der er en tredjedel af EU’s budget.

Trilogforhandlingerne med Parlamentet og EU-Kommissionen vil stadig løbe af stablen kl. 9, for at få fuldt klarhed over, hvor parterne står.

Men planen er nu, at der tidligst kan landes et endeligt kompromis på landbrugsministrenes møde 28./29. juni.

Mere fra AgriWatch

Krenkerup Gods dropper økologien

I 2017 valgte Krenkerup Gods på Lolland at omlægge en del af planteavlen til økologisk drift, men nu bliver den beslutning dog rullet tilbage. "Hovedårsagen er, at der ikke er penge i det," lyder begrundelsen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch