Ministerium tilbageholder centralt minkdokument

Sundhedsministeriet holdt sagsakter tilbage for Folketinget, som viser, at minkmutationerne ikke var farlige. Ministeriet vil fortsat ikke udlevere dokumenterne til Folketingets partier.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I frygt for minkmutationer skulle alle mink slås ned, men dokumenter tilbageholdt af Sundhedsministeriet viser en anden historie.

Gennem minkaflivningen i senefteråret 2020 har Sundhedsministeriet været i besiddelse af dokumenter, der viser, at en minkmutation af coronavirussen aldrig har været farlig for mennesker, men ministeriet vil ikke udlevere disse til Folketingets partier, skriver Berlingske.

De Radikale har forsøgt at få de omtalte dokumenter uden held, og det vækker undren i partiet.

"Jeg synes, at det er temmelig problematisk, at vi ikke kan få de oplysninger, når de nu har ligget i ministeriet allerede inden pressemødet," siger De Radikales Stinus Lindgreen til mediet.

Argumentet fra Sundhedsministeriet er, at dokumenterne skal bruges som svar på et indtil videre ubesvaret folketingsspørgsmål. Et argument, der ikke giver mening ifølge Stinus Lindgreen.

Ifølge professor i proteinbiokemi Poul Nissen fra Aarhus Universitet findes der ikke et eneste argument for at tilbageholde informationerne.

Hverken Statens Serum Institut eller Sundhedsministeriet ønsker at kommentere sagen til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også