Et omstridt actioncard, som politiet brugte i kontakten med minkavlere, var væsentligt længere end det uddrag, som indtil nu har været kendt. Faktisk er det hele halvanden side længere.

Men hvad der står på de halvanden side, holder Rigspolitiet hemmeligt, selv om det er et dokument, der i udgangspunktet er omfattet af retten til aktindsigt.

Det hele fremgår af et afslag på aktindsigt i actioncardet, som Ritzau har modtaget mandag.

Rigspolitiet vil ikke give aktindsigt i de halvanden side, fordi Folketinget har besluttet at undersøge regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Beslutningen om en undersøgelse blev imidlertid først truffet, længe efter at Rigspolitiets frist for at træffe afgørelse udløb. På den måde gav Rigspolitiets egen langsommelighed en grund til at give afslag på aktindsigt.

Ritzau anmodede om aktindsigt 19. november. En forvaltningsmyndighed har i udgangspunktet syv arbejdsdage til at træffe afgørelse. Dermed skulle aktindsigten eller afslaget herom have været Ritzau i hænde senest 30. november.

Det var den ikke, og tiden gik.

10. december blev et flertal i Folketinget enige om, at forløbet i minkaffæren skulle kulegraves af en såkaldt granskningskommission. Og i Rigspolitiets afslag på aktindsigt, lyder det fra den sagsbehandlende sektionsleder:

"Rigspolitiet finder afslutningsvis, at hensynet til at undgå, at en kommende uvildig undersøgelse af forløbet vedrørende actioncardet ikke vil kunne gennemføres på tilfredsstillende vis, gør det påkrævet at begrænse retten til aktindsigt i materiale, der må forventes at skulle indgå i og være af central betydninger (sic) for undersøgelsen."

Granskningskommissionen skal imidlertid ikke undersøge politiets rolle. Men Rigspolitiet forventer på baggrund af udmeldinger fra de politiske partier, at politiets rolle skal undersøges sideløbende i en advokatundersøgelse.

Og dermed mener Rigspolitiet, at de halvanden side af actioncardet skal holdes skjult.

Den sidste halve side af actioncardet blev offentliggjort 18. november, da det daværende Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde sin redegørelse om forløbet.

Af ukendte grunde valgte man altså dengang at udelade de første halvanden side, og i kraft af den langsomme sagsbehandling af Ritzaus anmodning om aktindsigt fik Rigspolitiet - efter egen opfattelse - noget at støtte et afslag om aktindsigt i oplysningerne på.

Havde politiet behandlet Ritzaus anmodning inden for den tidsfrist, som loven foreskriver - syv arbejdsdage - så havde begrundelsen for at nægte aktindsigt altså ikke været til stede.

Rigspolitiet omtaler i afgørelsen selv sin langsommelighed i en enkelt sætning:

"Rigspolitiet beklager den lange sagsbehandlingstid."