Landbrugsministeren øger kontrol med dyrevelfærd

Den danske landbrugsminister, Rasmus Prehn, vil øge kontrollen af dyrevelfærd hos landmænd. Det sker, efter en ny rapport fastslår at omkring hver tredje svineproducent eller kvægavler har overtrådt regler.
En ny rapport fra Fødevarestyrelsen får Danmarks landbrugs- og fødevareminister, Rasmus Prehn, til at øge kontrollen med landbrugsbedrifters dyrevelfærd. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En ny rapport fra Fødevarestyrelsen får Danmarks landbrugs- og fødevareminister, Rasmus Prehn, til at øge kontrollen med landbrugsbedrifters dyrevelfærd. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En ny rapport fra Fødevarestyrelsen får Danmarks landbrugs- og fødevareminister, Rasmus Prehn, til at reagere.

Ministeren vil øge kontrollen med dyrevelfærd for omkring fem pct. af svine- og kvægbesætninger til 10 pct. Et tiltag, der træder i kraft 1. august 2021.

Det kommer, efter en ny rapport viser, at omkring hver tredje danske svineproducent eller kvægavler, som Fødevarestyrelsen kontrollerede sidste år, har overtrådt regler for dyrevelfærd og modtaget indskærpelser.

Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Der er ingen tvivl om, at dyrevelfærdsreglerne skal overholdes. Men jeg må samtidig gå ud fra, at de danske landmænd gør deres bedste ud fra de vilkår, de er underlagt. Derfor vil jeg starte en dialog med erhvervet om, hvad der går galt, samtidig med at vi vil søge at få overtrædelsesprocenten ned ved at hæve kontrollen– det greb har vi set virke før, siger Rasmus Prehn i meddelelsen.

Ifølge ministeriet vil landmænd, der overtræder reglerne, få to frem for ét opfølgende kontrolbesøg, hvilket de selv skal betale for.

Det koster typisk 4.500 kroner per besøg, men vil afhænge af overtrædelsens karakter samt besætningstype, fremgår det af meddelelsen.

Ifølge rapporten er de fleste sanktioner i 2019 givet, fordi dyrene ikke er blevet behandlet forsvarligt og eksempelvis forsømt, hvis de er kommet til skade eller er syge.

Der er dog også indskærpelser for mangelfulde optegnelser over dyrenes medicinforbrug eller manglende dokumentation for de lovpligtige dyrlægebesøg.

Minister glæder sig over EU-dom om dyrevelfærd 

Politikere er klar til at bruge over 100 millioner på at grave mink op 

Døde mink graves op til maj og bortskaffes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også