EU-kommissær påpeger at mink-smitte ikke kun er dansk problem

Blandt andet Holland, Sverige og Spanien har aflivet mink, der var smittet med coronavirus.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Situationen med coronavirus i danske mink følges nøje fra EU-Kommissionen, men sundhedskommissær Stella Kyriakides gør opmærksom på, at smitte blandt mink ikke kun er et dansk problem.

"Det er en situation, som EU-Kommissionen og ECDC følger meget nøje. Jeg vil gerne sige, at smitte i minkbesætninger også er fundet i andre medlemslande og i tredjelande," siger Stella Kyriakides på et pressemøde.

WHO udsendte fredag en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at fem EU-lande har konstateret smitte på minkfarme.

I tillæg til Danmark, hvor aflivning af besætninger er i fuld gang, er der smittede besætninger i Italien, Sverige, Spanien og Holland. Også USA har konstateret smitte i minkbesætninger.

Danmark har dog haft det største antal mink.

EU kan ikke blande sig i, hvordan danske myndigheder håndterer mink i den givne situation.

Tidligere i år blev hollandske minkfarme lukket, da ansatte var blevet smittet. Flere end en million mink blev aflivet ifølge nationale medier. Også omkring 100.000 mink i Spanien blev aflivet i sommer.

Den aktuelle situation i Holland, hvor der stadig er minkfarme, bekymrer ikke borgmesteren i minkbyen Ravels, der ligger nær grænsen til Belgien.

"I kommunen har vi allerede været i kontakt med fødevaremyndighederne (FAVV) i et par måneder. Der er udsendt retningslinjer for minkfarme, som opdrætterne skal overholde. Virksomheden er afskåret fra verden omkring. Ansatte skal følge særlige regler," siger borgmester Walter Luyten til avisen Brussels Times.

Svenske myndigheder meddelte i sidste uge, at der var konstateret smitte på ni minkfarme, og at mennesker var blevet smittet fra disse.

I sidste uge oplyste EU's agentur for sygdomsforebyggelse (ECDC) til Ritzau, at det vil udsende en rapport om situationen i Danmark 12. november.

Kommissæren bekræfter, at rapporten ventes de næste dage.

"Det er klart, at de skridt, som Danmark har taget, er national kompetence. Men jeg vil gerne sige, at vi forventer en hurtig risikovurdering fra ECDC i de næste dage. Vi følger situationen meget tæt," siger Kyriakides.

Bekymringen i forhold til mink skyldes, at virus hurtig kan spredes i de store besætninger. Virus muterer i dyrene, hvorpå de igen kan smitte mennesker.

En af disse mutationer har ifølge danske myndigheder vist sig at reagere i mindre grad på antistoffer fra personer, som har været smittet med coronavirus.

Det har givet grund til frygt for, om mutationer fra mink kan ødelægge aktuelle bestræbelser på at udvikle en effektiv vaccine.

Støttepartier vil vente med at tage beslutning om fødevareministers fremtid 

188 ud af 243 smittede minkbesætninger er aflivet 

Minister: Aflivning af alle mink var fælles beslutning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også