Regeringen mangler hjemmel til at slå alle mink ned

Tirsdag skal Folketingets partier tage stilling til et forslag, der skal gøre det muligt at aflive alle danske mink. Forløbet får kritik fra oppositionen.
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner

Den verserende sag om de danske mink slår nu endnu en kolbøtte.

Søndag har fødevareminister Mogens Jensen (S) skrevet en mail til Folketingets sundhedsordførere for at orientere om, at myndighederne med de nuværende regler kun har hjemmel til at aflive mink i de såkaldte "sikkerhedszoner" og altså ikke i hele landet.

Det skriver flere medier som Børsen og BT.

Rasmus Jarlov, finansordfører for De Konservative, undrer sig over mailen.

"Det er helt utroligt, at det skal ske med sådan en hast. For der er ikke noget, der tyder på, at der er et akut behov for at slå raske besætninger ned," siger han til Børsen.

Ifølge BT har regeringen har bedt Folketingets partier om på tirsdag at behandle en ændring af loven, så det vil være muligt for myndigheder at trænge ind i ellers aflåste minkfarme. Det vil angiveligt være nødvendigt for at gennemføre aflivningen af samtlige danske mink, som regeringen besluttede sig for tidligere på ugen.

AgriWatch følger fortsat udviklingen i sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også