BRUXELLES

"EU skyller grønne forbedringer ud med spildevandet", "en dødsdom for små landmænd og naturen" og "optimismen har fået et knæk".

Sådan lød det blandt andet fra grønne organisationer og politikere i sidste uge, hvor både EU’s medlemslande og EU-Parlamentet fastlagde deres holdninger til den kommende landbrugsreform, som de to institutioner nu skal forhandle helt på plads sammen med EU-Kommissionen.

Men professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, mener ikke, at billedet er helt så slemt. Heller ikke selvom han siger, at landbruget "grundlæggende er en skændsel" i klima- og miljøsammenhæng.

"Langt hovedparten af de meget store udfordringer, som verden og naturen står over for i forhold til ressourcer og forurening er jo rigtigt meget knyttet til landbruget og erhvervets brug af naturgrundlaget. Det er en enorm udfordring, og vi skal i den rigtige retning og gerne så hurtigt som muligt," understreger Jørgen E. Olesen.

Fremskridt

Alligevel mener professoren, at politikernes kompromisser i sidste uge i forhold til den kommende landbrugsreform, er et fremskridt på flere områder.

Blandt andet når det gælder echoschemes – de klima- og miljøplaner, som politikerne nu vil have alle medlemslande til at øremærke penge til. Så kan landmændene byde ind på dem, hvis de vil.

I Parlamentet ønsker man, at der skal øremærkes 30 pct. af landmændenes direkte støtte, altså af pengene i søjle et til echoschemes.

De europæiske landbrugsministre ønsker, at 20 pct. af støtten i søjle et skal gå til echoschemes. Og samtidig vil man tillade, at op til 50 pct. af de øremærkede penge til echoschemes kan overføres til søjle to, hvis et medlemsland der allerede har brugt 30 pct. af den pulje penge på klima eller miljømål.

Hvad et echoscheme helt præcist skal være, bliver det op til de enkelte lande at finde ud af sammen med EU-Kommissionen, som ultimativt skal godkende brugen af pengene,

"Via de her echoschemes kan man flytte nogle penge fra søjle et over til noget, der giver mening. Nationalt kan man få tilrettelagt tingene, sådan at pengene kan hjælpe på nogle af de udfordringer, man har. Den nationale implementering bliver ekstremt vigtig, og det er her de grønne organisationer skal ind og lobbye. Så man får lyst til at sige: I stedet for at stå og jamre, så meld jer ind i kampen," siger Jørgen E. Olesen.

Han mener, at man sagtens kan frygte, at der vil være en nogle EU-lande som måske ikke har så stort fokus på miljø og klima, og ikke har det som politisk prioritet, som vil forsøge at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

"Der ligger nøglen selvfølgelig hos EU-Kommissionen. Men også hos Parlamentet, der nu skal hive i så grøn en retning som muligt, og der kan de grønne organisationer jo forsøge at påvirke gennem det næste halve års tid," siger Jørgen E. Olesen.

Mere gulerod

Han peger på den såkaldte bruttoarealmodel, som et andet fremskridt.

Bruttoarealmodellen dækker over, at landmændene nu kan få hektarstøtte til hele sin jord, også der, hvor der ikke er dyrket afgrøder. Og en del af jorden skal faktisk udlægges til naturareal for at fremme naturen og biodiversiteten.

I EU-Parlamentet vil man have ti procent agerjord udlagt til ikke-produktion, hvoraf minimum 5 procent skal være helt pesticid- og gødningsfri. EU-landene går ind for noget af det samme, men vil dog tillade visse undtagelser.

"Det er et klart fremskridt, at man kan lave nogle grønne tiltag på sine marker, uden at det koster på hektarstøtten. I stedet for den pisk, der har ligget i den tidligere grønning, så ser vi mere gulerod nu. Og det er godt," mener Jørgen E. Olesen, der med grønning henviser til de nuværende regler om grøn støtte, som en landmand kan få, hvis han overholde de tre grønne krav, der hedder flere afgrødekategorier på bedriften, fem pct. miljøfokusområder og opretholdelse af permanent græs.

Den grønne støtte udgør i dag 30 pct. af den direkte hektarstøtte og vil bestå efter landbrugsreformen, som en betingelse for overhovedet at få udbetalt støtte.

Echoschemes er altså noget, der kommer udover de grønne krav, der gælder i dag til landbruget

"Men de har jo så heller ikke hjulpet noget som helst eller ændret noget, fordi de blev lavet på sådan en måde, at alle kunne se sig selv i dem, uden det gjorde ondt nogen steder og uden nogen behøvede at lave noget substantielt om. Ellers var de ikke blevet godkendt," bemærker Jørgen E. Olesen.

Fornuftig målstyring

Professoren mener, det netop derfor er godt, at indholdet af de fremtidige echoschemes ikke er fastlagt på forhånd.

"Nu flytter man fokus fra noget, der er regelstyret til noget, der er målstyret. Nu bliver man holdt op på, om det, man gør, rent faktisk hjælper, og det er dybt fornuftigt."

Til gengæld vækker det bekymring hos de danske landmænd, der frygter, at de risikerer at blive sat over for stramme grønne krav fra den danske regering, som holder klimafanen højt, mens andre landmænd ude i Europa måske slipper billigere hos deres regeringer.

Men landmændene skal også tørre øjnene, mener Jørgen E. Olesen.

"Hvad er problemet, tænker jeg? Pointen er at vi så vil være bedre end de andre. I dag leverer vi jo produkter og fødevarer som i gennemsnit ligger tyve pct. højre i pris end verdensmarkedet generelt. Det får vi, fordi vi leverer noget af høj standard og med høj fødevaresikkerhed."

Men fremover er klimadagsordenen og bæredygtighedsdagsordenen også noget, man skal levere på for at opretholde merpriser, påpeger Jørgen E. Olesen.

"Det er allerede noget, de regner ind på direktionsgangene hos Arla og Danish Crown. Så landmændene skal se på de højere krav som en hjælpende hånd. For de får ikke nogen særlig god forretning ud af bare at levere æg, mælk, smør og ost til de samme priser som de andre får, når de eksporterer."

Skuden skal vendes

Derfor gør det ikke noget, hvis for eksempel Rumænien flytter sig i et andet tempo end Danmark, mener Jørgen E. Olesen. For der er klimaet, miljøet og naturen anderledes, og det er man nødt til at tage højde for.

"Der er rigtigt mange hensyn, der skal tages i landbrugspolitik, og derfor er det faktisk også et stort skridt fremad det her, når nu 27 meget forskellige lande skal blive enige," siger han.

Han holder derfor heller ikke med dem, der mente, det havde været bedre, hvis Europa-Parlamentet havde stemt nej til hele reformen og sendt den tilbage til tegnebrættet igen.

"Så var man jo stået tilbage med det, man har nu, og det ville da være en katastrofe. Vi er nødt til at få vendt skuden."

Men landbrugsstøtteordningerne er en supertanker.

"Landbrugsstøtteordningerne kommer fra et sted, hvor det handlede om at producere mest muligt. Det er man nu ved at vende. For eksempel med bruttoarealmodellen, hvor man nu vil give støtte for ikke at producere noget. Det er sgu’ da starten på en revolution. Går den så hurtigt nok? Nej det gør den da ikke. Men hvor hurtigt kan man forvente den vil gå med alle de hensyn, der skal tages? Nogle gange skal man passe på, at en stræben efter det perfekte ikke kommer til at spænde ben for det gode."