Veganerpartiet vil frigive 40 pct. af areal til foder

Ifølge Veganerpartiet, som mandag præsenterer sin politik, er det nødvendigt at strukturere samfundet på ny. Blandt forslagene er at frigive op mod 40 pct. af landets areal, der i dag bruges til foder for slagtedyr.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Da Jakob Ellemann-Jensen (V) var fødevareminister, blev han i 2018 passet op af medstifter og leder af Veganerpartiet Henrik Vindfeldt og spurgt ind til dyrevelfærd.

"Jeg kan simpelthen ikke udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon," lød det fra Ellemann-Jensen.

Og den bemærkning har været afgørende for, at Veganerpartiet nu er på stemmesedlen ved næste valg.

Det fortæller Henrik Vindfeldt på et pressemøde mandag, hvor partiet for første gang bliver præsenteret, efter at det for to uger siden officielt blev opstillingsberettiget.

"Ingen af os havde håbet, at det var kommet hertil," siger Henrik Vindfeldt, som havde ønsket at rykke ved dyrevelfærden uden at være nødt til at starte et parti.

Forperson og politisk ordfører Lisel Vad Olsson fortæller, at alle partiets kandidater lever vegansk.

"Jeg er sikker på, at jeg kan tale på hele Veganerpartiets vegne, når jeg siger, at den store drive er de dyr, vi lever med. Vi lever vegansk, og det står vi ved," siger hun.

"Vi følger veganismen, det ser vi som en kæmpe styrke. Det betyder, at vi virkelig mener det, når vi ikke ønsker at skade nogen, hvis det er praktisk muligt," siger hun.

Veganerpartiet vil frigive op mod 40 procent af landets areal, der i dag bruges til foder til slagtedyr.

Han undlader at svare på, hvordan partiet vil samle regningen op for det meget dyre forslag.

"Præmissen er, at det, vi lever af, er at sælge grise til udlandet. Medicinalindustrien og olieindustrien er større for eksempel," siger han.

Ud over et erklæret mål om at forbedre dyrevelfærden vil partiet først i løbet af de kommende måneder rulle et partiprogram ud.

Partiets holdning til eksempelvis udenrigspolitik vil først blive klarlagt senere, lyder det. Partiet svarer heller ikke på, hvem det vil pege på som statsminister.

På pressemødet bliver partilederen spurgt om, hvordan han forholder sig til, at Veganerpartiet risikerer at kæmpe om de grønne vælgere med Alternativet og Frie Grønne.

Det er han ikke nervøs for.

"Jeg tror, at dyre- og naturvenner i Danmark i lang tid har sat deres lid til, at andre politikere skal løse de her problemer, det tør jeg ikke gøre mere," siger Henrik Vindfeldt:

"Jeg kommer ikke til at overlade det til andre politikere."

Veganerpartiet står ikke til valg i meningsmåling 

Veganerpartiet er nu officielt på stemmesedlen 

Veganerpartiet nærmer sig magisk grænse: "Vi klarer os uden konventionel husdyrproduktion" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også