Mælkeproducenten Niels Hedermann og svineproducenten Søren Søndergaard så til med blandede følelser, da Europas statsledere kunne meddele, at EU's budgetaftale for 2021-27 var på plads.

Budgettet på EU's landbrugsområde skal reduceres med op til 10 pct., og de enkelte nationer vil kunne flytte op til 40 pct. af landmændenes direkte landbrugsstøtte over til landdristriktsordningerne.

Det vækker bekymring hos Niels Hedermann, som ejer den nordjyske bedrift Klovborg I/S med 1250 malkekvæg og 900 hektar jord.

"Det er skræmmende, at der kan flyttes flere midler over til landdistriktspolitikken. Den øvelse har vi været igennem mange år, hvor der blot bliver tunet endnu mere. Vi skal yde mere med ekstra tiltag for færre midler, som jeg synes, vi er berettiget til i forvejen," siger Niels Hedermann til AgriWatch.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild udtalte efter forhandlingernes afslutning, at flytningen af grundbetalingen kunne være en tikkende bombe for de danske landmænd, da det vil have en direkte effekt på bedrifternes bundlinje.

Samtidig mener Niels Hedermann, at de vide muligheder kan skævvride konkurrencen.

"Det er klart, at hvis Danmark ender med at flytte 40 pct. fra søjle 1 til søjle 2 (fra direkte støtte til landdistriktspolitikken red.), og f.eks. tyskerne ikke gør det, så vil det skævvride konkurrencen," siger Niels Hedermann.

Op til en selv

Længere sydpå nær Billund holder Søren Søndergaard til, som driver svineproduktion med 1100 søer, 35.000 slagtesvin og 1000 hektar planteavl.

Søren Søndergaard understreger, at det er glædeligt, at en aftale mellem medlemslandene er faldet på plads, da et samlet Europa er vigtigt for markedet og købekraften.

Dog lyder omfordelingen mellem landbrugsstøttens to søjler helt skævt for ham. De danske landmænd får nemlig mest muligt ud af den direkte landbrugsstøtte frem for, at pengene rykkes over i landdistriktsordningerne, mener han.

"Så kan landmanden selv vælge de værktøjer, der skal til for at leve op til kravene. Der er mange gode ordninger inden for det så som finansieringen af nye staldbyggerier og miljøteknologi, men der skal være en balance. 40 pct. lyder meget voldsomt," siger Søren Søndergaard, som også sidder i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

Sikrer det ikke, at støttekronerne vil blive brugt i klimadagsordenen?

"Vi har også selv en vision om at levere på klimadagsordenen og blive klimaneutral i 2050. Det er nu investeringerne skal laves, og der tror jeg, at det er bedst, at landmanden selv dirigerer imellem de forskellige muligheder."

I dag kan maksimalt 15 pct. af den direkte landbrugsstøtte flyttes over til landdistriktsordningerne.

Rammer bundlinjen

I EU's budgetaftale er der afsat 2650 mia. kr. til landbrugsområdet. Hvis reduceringen på 10 pct. bliver en realitet, står de danske landmænd til at miste knap 5 mia. kr. i landbrugsstøtte over den samlede syvårige budgetperiode.

Med sine 1000 hektar planteavl får Søren Søndergaard mellem 1,5-2 mio. kr. i landbrugsstøtte hvert år. En reduktion på 10 pct. af landbrugsstøtten vil være "et stort bump på vejen" ifølge ham selv.

Niels Hedermann får i omegnen af 1,8 mio. kr. i landbrugsstøtte for sine 900 hektar, og tilskuddet udgør halvdelen af landmandens bundlinje.

"Jeg er ikke dybt afhængig af 2000 kr. per hektar, men det er der andre, der er. Det siger sig selv, at når et milliardbeløb af landbrugets indtjening kommer fra støtten, så gør det ondt, hvis den forsvinder," siger Niels Hedermann.

En ny landbrugsreform forventes at være på plads i oktober ifølge den tyske landbrugsminister Julia Klöckner.

Til AgriWatch har Mogens Jensen udtalt, at han vil tage tre grønne forslag med til forhandlingerne i Bruxelles, som blandt andet indebærer dyrkning af natur på marker uden at blive trukket i støtte.

Derudover skal både den direkte landbrugsstøtte og landdistriktsordningerne til at støtte implementeringen af ambitiøse krav.

Ifølge Mogens Jensen giver det ikke mening at kommentere på, om der vil blive flyttet yderligere midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken.