De Konservative, De Radikale og SF sikrer regeringen et flertal bag EU-mandat. Det bekræfter partierne over for Ritzau.

Derimod er der ikke opbakning fra Venstre. Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) gentager tirsdag morgen, at regeringen skal svare på, hvor pengene til et forhøjet EU-budget skal komme fra.

Det har regeringen afvist.

"Statsministerens taktik har isoleret Danmark, og regeringen beder i dag Folketinget om lov til at acceptere et højere EU-budget, uden at svare på hvordan regningen betales," skriver Ellemann-Jensen på Twitter.

"Brug for solidaritet og økonomisk ansvarlighed. Hvor skal pengene komme fra? Venstre kan ikke støtte mandatet," tilføjer han.

På Twitter kalder SF-formand Pia Olsen Dyhr Venstres manglende støtte et "brud med 30 års europapolitik".

"Det er historisk og trist. Selv om vi ofte er uenige, så plejer vi at finde en fælles vej for at sikre blandt andet et budget for EU," skriver hun.

Dansk europapolitik har i årtier været bredt forankret blandt netop Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre og De Konservative.

Med støtten fra regeringspartierne De Radikale og SF samt De Konservative som det eneste borgerlige parti er der sørget for, at der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsmandat. De fire partier udgør 92 mandater.

For De Konservative har det været afgørende at få indført, at der "lægges afgørende vægt" på, at EU skal afskæres fra at kunne opkræve nye skatter og afgifter direkte fra borgere og virksomheder.

Overrasket over Venstre

For SF og De Radikale har blandt andet øget fokus på klima været vigtig.

"For os har det været afgørende, at regeringen ikke kan komme med det samme mandat fra før coronakrisen. Det tidligere mandat kan statsministeren ikke møde op med, når halvdelen af forhandlingerne handler om coronakrisen," siger EU-ordfører Jens Rohde (R), som tilføjer, at han er overrasket over, at Venstre ender med ikke at støtte op.

En corona-genopretningsfond skal ifølge EU-Kommissionen gives som lån. Danmark har et mål om, at der slet ikke skal gives tilskud fra fonden. Regeringen har sagt, at penge fra fonden skal gives som billige lån med betingelser.

Stigningen i EU-budgettet skyldes et forslag til EU's nye syvårsbudget. Det vil ifølge Finansministeriet øge det danske bidrag med 6,7 mia. kr. i gennemsnit om året. Budgettet skal forhandles på et EU-topmøde i denne uge.

Inden forhandlingen skal statsminister Mette Frederiksen (S) have et mandat i Folketinget til at forhandle på Danmarks vegne. Mandatet gives formelt senere tirsdag i forbindelse med et møde i Europaudvalget.

Regeringen har foreslået, at budgettet kommer så tæt som muligt på 1050 mia. kr.

Det svarer til en procent af EU's årlige bruttoindkomst (BNI). Et flertal i EU ønsker dog et højere budget end dette.

Regeringen har allerede meldt ud, at regningen kommer til at stige i næste budgetperiode. Det skyldes, at Storbritannien forlader EU.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere til Jyllands-Posten udtalt, at pengene til et øget EU-budget kan blive en del af efterårets finanslovsforhandlinger.