Kødproducenters medarbejdere i USA protesterer mod Trump-ordre

Natten til onsdag beordrede præsident Trump, at kødproducenter skulle forblive åbne under coronapandemien.
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
AF RITZAU

Kødproducenter i flere amerikanske stater har protesteret mod præsident Donald Trumps ordre om at forblive åbne under coronapandemien.

Det skriver det amerikanske medie NPR.

I delstaten Nebraska har mange af de i alt 2000 medarbejdere hos kødproducenten Smithfield Foods protesteret mod ordren.

Ordren blev udstedt natten til onsdag dansk tid og blev givet for at forhindre mangel på kylling, svinekød og andet kød på supermarkedernes hylder i USA.

Trump beordrer kødproducenter til at åbne under pandemi

Men denne ordre falder ikke i god jord hos medarbejderne fra Smithfield Foods. En af dem siger, at det føles, som om kødproducenternes ledere virker ligeglade med medarbejdernes helbred.

"Bare fortsæt produktionen, og høst penge ind, uanset hvad. Det er sådan, jeg oplever det. Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der er bange," siger medarbejderen, som ønsker at være anonym, ifølge NPR.

I en erklæring fra Smithfield Foods onsdag lød det, at det støtter Trump-administrationens ordre. Samtidig lover virksomheden beskyttelsesudstyr til sine medarbejdere. På anlægget er der indtil videre bekræftet 48 smittetilfælde med coronavirus.

Ifølge NPR kan arbejdsforholdene hos kødproducenten være farlige, da der kan stå tusindvis medarbejdere i disse anlæg på én gang. Samtidig deler de pauserum, omklædning og kantine.

Over 20 kødproducenter i USA blev lukket midlertidigt under pres fra lokale myndigheder for at inddæmme spredningen af coronavirus. Herunder to af landets største, en i delstaten Iowa og en i delstaten South Dakota.

Andre måtte indstille produktionen, da medarbejdere var blevet syge eller blev hjemme for at undgå at blive syge.

Ifølge fagforeningen for fødevareindustrien i USA er omkring 6500 medarbejdere, der arbejder med fødevareforarbejdning eller emballering, smittet eller har været i kontakt med smittede personer.

Amerikansk kødkoncern: "Værdikæden knækker"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også