Vestsjællandsk hobbybesætning ramt af fugleinfluenza

Et mindre hobbyfjerkræhold er ramt af fugleinfluenza. Dagens udbrud er det tiende i danske besætninger siden november.
Foto: Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

Endnu en hobbybesætning med fjerkræ er smittet med fugleinfluenza H5N8 - denne gang er det en besætning bestående af omkring 20 høns og ænder i Hallenslev ved Gørlev i Vestsjælland.

Det viser prøver fra Statens Serum Institut, lyder det i en pressemeddelelse.

Dagens udbrud er det tiende i danske besætninger siden november, og Fødevarestyrelsen har aflivet fuglene for at forhindre yderligere smitte til fugle i området, lyder det.

Myndighederne finder også stadig mange døde, vilde fugle med fugleinfluenza.

• Fødevarestyrelsen har oprettet en tre og en ti kilometer zone rundt om den smittede besætning.

• I begge zoner er det forbudt at sælge æg samt at flytte æg, høns og andet fjerkræ uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også