Firstfarms underskriver aftale om salg af jord for 85 mio. kr.

Det børsnoterede investeringsselskab frasælger jord i Vestrumænien i forbindelse med et strategisk kursskifte i området, efter afdelingen ikke har leveret tilfredsstillende driftsresultater de seneste år.
Foto: Firstfarms/PR
Foto: Firstfarms/PR
AF RITZAU FINANS

Firstfarms, der er et aktieselskab, som investerer i landbrug og jord i Østeuropa, har underskrevet en aftale om vilkår for salg af jord i Vestrumænien for forventede 85 mio. kr.

Det skriver selskabet torsdag i en meddelelse til fondsbørsen.

Firstfarms forventer, at salget efter omkostninger til omstruktureringer af driften vil påvirke driftsresultatet, EBIT, med ca. 40 mio. kr., oplyser selskabet.

"Salget sker i tråd med vores planer, og som det fremgår af vores årsrapport for 2019. Derved omstruktureres driften i Vestrumænien efter indeværende driftssæson, således at der i 2021 ikke forventes at være drift på dette center," udtaler adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard.

Salget af de i alt 1.675 hektar jord forventes at blive gennemført i bidder over de kommende 9-12 måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også