Danish Agro får godkendt overtagelse af baltiske maskinselskaber

De europæiske konkurrencemyndigheder har netop godkendt Danish Agros fulde overtagelse af tre baltiske selskaber. De tre virksomheder har ca. 290 ansatte fordelt på 14 afdelinger.
Foto: Danish Agro Machinery / PR
Foto: Danish Agro Machinery / PR

Danish Agro har netop fået godkendt overtagelsen af de resterende 55 pct. af aktierne i tre baltiske Claas maskinselskaber.

Der er tale om AS Konekesko Eesti, SIA Konekeske Latvija og UAB Konekesko Lietuva, som de europæiske konkurrencemyndighederne nu har sagt god for at lade Danish Agro overtage.

Det fremgår af en meddelelse, at godkendelsen er givet, fordi Danish Agro har levet op til betingelser om frasalg af koncernens eksisterende maskinaktiviteter i Estland.

De tre virksomheder råder over ca. 290 medarbejdere fordelt på 14 afdelinger.

"Det er tre stærke selskaber med en dygtig ledelse og dedikerede medarbejdere, der nu bliver en del af Danish Agro-familien," siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro, i meddelelsen.

"Jeg er sikker på, at vi kan udvikle vores virksomheder med denne godkendelse. Med stærke grovvareselskaber og maskinaktiviteter i Finland og de baltiske lande sigter vi på at udvikle vores position som den foretrukne partner for finske og baltiske landmænd," fortsætter han.

Med overtagelsen vil Danish Agro fremover servicere Claas i syv lande, fremgår det af meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også