Smågriseprisen tager et markant dyk

Noteringen for smågrise falder med 50 kroner den kommende uge. Kun anden gang i år, at prisen sendes ned efter at have nået rekordhøjder.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Nu tager smågrisenoteringen for alvor et stort skridt ned af prisstigen. 

I den kommende uge sænker SPF-Danmark nemlig prisen for en 30 kg. smågris, der er prrs-negativ, fra 695 kr. til 645 kr., fremgår det af en markedsopdatering. Det er et fald på 50 kr. 

Faldet sker efter en uge, hvor noteringen blev sænket for første gang i år. Dengang tog den et dyk og landede 35 kr. lavere i forhold til, da prisen toppede på rekordhøje 730 kr.

For første gang i år sendes smågriseprisen ned

I sin markedsberetning skrev Danish Crown-selskabet ellers sidste uge, at mængden af frie grise i markedet fortsat var lav, og derfor er udsvingene også af ”mindre karakter,” ifølge Lars Bruun Andresen, der er salgschef i SPF-Danmark.

”Der er ikke nogen tvivl om, at markedet er bremset op, fordi den polske og tyske notering på slagtegrise gik ned i sidste uge. Det udløste et fald på fem euro på den tyske smågrisepris, men med et meget lille udbud i markedet, har vi valgt at holde vores pris uændret for nuværende. Vi mærker dog, at køberne er lidt afventende og prøver at presse prisen, fordi der er nervøsitet for at komme til at betale for meget i den nuværende situation,” udtalte han i sidste uge.

Flere lande i Sydeuropa har registreret udbrud af Afrikansk Svinepest, og det medvirker også til at holde markedet i ro. Mens efterspørgslen fortsat er høj på markederne udenfor Danmark, er det danske marked fortsætter på et lavere niveau, lød det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også