For første gang i år sendes smågriseprisen ned

Det europæiske marked for smågrise oplever en opbremsning på grundet faldende slagtegrisenoteringer. Det får SPF-Danmark til at sænke prisen i næste uge.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Smågrisemarkedet bremser lige nu op på grund af de faldende slagtegrisenoteringer, og det udnytter køberne til at lægge arm om prisen. 

Det skriver skriver SPF-Danmark i sin markedsberetning. Danish Crown-selskabet sænker derfor prisen for en 30 kg. smågris, der er prrs-negativ, til 695 kr. den kommende uge.

Det er et fald på 35 kr., i forhold til denne uge, hvor prisen lød på 730 kr.

Mængden af frie grise i markedet er fortsat lav, og derfor er udsvingene også af mindre karakter, vurderer Lars Bruun Andresen, der er salgschef i SPF-Danmark, i beretningen:

”Der er ikke nogen tvivl om, at markedet er bremset op, fordi den polske og tyske notering på slagtegrise gik ned i sidste uge. Det udløste et fald på fem euro på den tyske smågrisepris, men med et meget lille udbud i markedet, har vi valgt at holde vores pris uændret for nuværende. Vi mærker dog, at køberne er lidt afventende og prøver at presse prisen, fordi der er nervøsitet for at komme til at betale for meget i den nuværende situation.”

Flere lande i Sydeuropa har registreret udbrud af Afrikansk Svinepest, og det medvirker også til at holde markedet i ro. Mens efterspørgslen fortsat er høj på markederne udenfor Danmark, er det danske marked fortsætter på et lavere niveau, lyder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også