Smågrisenotering rammer nyt højdepunkt

SPF hæver igen smågrisenoteringen, som når en ny rekord på 730 kr. Forskellen på den beregnede notering og smågriseprisen overstiger dermed 200 kr.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Smågrisenoteringen tager endnu et hop til den kommende uge og rammer dermed en ny rekord.

Af en noteringsmeleding fra SPF Danmark, der er ejet af Danish Crown, fremgår det, at noteringen for en 30 kg. smågris, der er prrs-negativ, til den kommende uge ligger på 730 kr.

Smågriseprisen når ny rekord

Efter at noteringen i seks uger stod stille, er smågrisenoteringen nu hævet med 30 kr. på to uger. Udviklingen er drevet af stor efterspørgsel fra Tyskland og Polen, mens det danske marked er stillestående.

”Markedet har den seneste måned været præget af den stilstand, der har kendetegnet slagterinoteringerne, hvor smågrisene er blevet handlet til høje, stabile priser. Senest flyttede den tyske notering på sig, og det har givet et lille spring, men vi forventer ikke, at det bliver til mere end det. Det danske marked har et meget begrænset salg af frie dyr, og de faste aftaler flytter sig ikke nævneværdigt, så det er især eksportmarkederne, der sætter dagsordenen,” udtaler Lars Bruun Andresen, der er salgschef i SPF-Danmark i en markedsberetning.

Smågrisemarkedet har på under et år været i en rivende udvikling. Noteringen er på under 12 måneder mere end fordoblet. I uge 32 sidste år lød puljeprisen nemlig på 340 kroner for en 30 kg smågris, viser SPFs statistik.

Noteringen på smågrise har ligget højt i den seneste periode sammenlignet med resten af Europa, og det skyldes et udsolgt puljemarked, skriver SPF i markedsberetningen. Det medfører, at de få puljegrise, der er i markedet, bliver budt meget højt op.

”Generelt set er markedet prissat på baggrund af efterspørgslen, men vi oplever, at nogle mindre markeder har noteringer, som gør, at de kan byde puljegrisene meget højt op, så når der en sjælden gang er frie grise, bliver prissætningen forstyrret af, at forskellene i betalingsvillighed mellem de toneangivende, traditionelle markeder og minoritetsmarkederne er store,” udtaler Lars Bruun Andresen.

Den beregnede notering lyder på 516,20 kr., og dermed overstiger forskellen mellem den beregnede notering og smågrisenoteringen højst usædvanligt 200 kr. 

Det understreger forskellen mellem at sende grise til Tyskland eller Polen, der efterspørger smågrise, og at sende dem i Danish Crown. Den beregnede notering bygger nemlig på Danish Crowns notering, som er flere kroner efter det europæiske niveau.

Danish Crowns slagtesvinenotering ligger uændret på 13,8 kr. pr. kg.

Koncerndirektør i Danish Crown Jais Valeur fortalte for nyligt til AgriWatch, at det er en stor udfordring for slagteriet, at smågriseprisen er så høj.

”Det er en kæmpe udfordring for os, at vi ikke kan levere på konkurrenceevnen og gøre det attraktivt at holde grisene i Danmark,” sagde Jais Valeur. 

Jais Valeur om markedet: Det værst tænkelige sted vi kan være

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også