Litauisk marked sender indtjeningen på himmelflugt hos Idavang

Idavang runder trecifret millionbeløb på bundlinjen. Det danske udlandslandbrugs russiske aktiviteter er endnu ikke frasolgt, men fungerer i et lukket kredsløb.
Foto: PR Idavang
Foto: PR Idavang

Bundlinjen hos det danske udlandslandbrug Idavang er braget frem i 2022.

Idavang, der har landbrug i Rusland og Litauen, kom således ud af 2022 med 15,2 mio. euro, hvilket svarer til 113 mio. kr., på bundlinjen. Året før endte resultatet på 2,4 mio. euro, hvilket svarer til omkring 17 mio. kr. 

Toplinjen steg fra fra 100,2 mio. euro(744 mio. kr.) i 2021 til 115,2 mio. euro (856 mio. kr.) i 2022. Idavang fordoblede samtidig sit driftsresultat, ebitda, fra 14,6 mio. euro til 30,2 mio. euro.

Det fremgår af et netop offentliggjort regnskab.

Den store fremgang skyldes især det litauiske grisemarked, der bidrog med 18,8 mio. euro mere end året før. Samtidig modtog Idavang et engangstilskud fra den litauiske stat på 5,1 mio. euro for at kompensere højere foderpriser.

Den litauiske produktion var ellers en hovedpine for Idavang året før, hvor driftsresultatet var negativt med 1,3 mio. euro, hvortil indtjeningen for året lød på minus 1,8 mio. euro.

Idavang producerer 800.000 svin årligt i Rusland og Litauen og har 9000 hektar landbrugsjord.

Idavang lander solidt plus i tredje kvartal efter støtte og højere priser

Litauisk produktion holder Idavangs indtjening oven vande

Endnu ikke i mål med russisk salg

I december meddelte Idavang, at man arbejdede på et salg af sine russiske aktiviteter. I en meddelelse i forbindelse med regnskabet oplyser Idavang, at den strategiske proces, der blev igangsat i december, og som indebar et muligt salg, stadig ikke er færdiggjort.

Idavang undersøger salg af russiske aktiviteter

De russiske aktiviteter fungerer i et lukket kredsløb, hvor ingen penge føres mellem Rusland og Danmark.

Det russiske marked udgør over halvdelen af Idavangs aktiviteter og ”udgør en signifikant del af de sikkerheder, der ligger til grund for selskabets obligationer.”

Omsætningen i de russiske aktiviteter faldt fra 46,3 mio. euro til 42,3 mio. euro, mens resultatet faldt fra 7,9 mio. euro til 4,5 mio. euro. Det skyldes ifølge regnskabet højere foderpriser og en mindre produktion af svin, selv om prisen på svinene steg med 22 pct. 

Det hører med, at de europæiske og amerikanske centralbanker som følge af de internationale sanktioner mod Rusland suspenderede valutakurserne fra euro og dollars til russiske rubler. Den russiske centralbank offentliggør stadig kursen, og det er derfor den kurs, Idavang har brugt i regnskabet.

Medejer af Idavang, Jytte Rosenmaj, oplyser, at hun ikke har nogen kommentarer til regnskabet.

Investeringschef: Danske virksomheders investeringer i Rusland er tabte

Dekret sætter kæp i hjulet for salg af danskejede landbrug i Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også