Investeringschef: Danske virksomheders investeringer i Rusland er tabte

Danske virksomheder, der stadig har aktiviteter i Rusland, må erkende, at pengene er tabt, lyder det fra investeringschef.
Foto: Landbrug&fødevarer / Pr
Foto: Landbrug&fødevarer / Pr
Marketwire og Jonas Okholm Nielsen

Mens det er lykkedes nogle danske virksomheder at sælge deres forretninger i Rusland fra, så er der stadig mange danske virksomheder, der endnu ikke er kommet ud af de russiske marked. Og de bør erkende, at aktiverne ikke længere har værdi.

Det skriver Finans.

”Pengene er tabt. Det skal virksomheden holde op mod det brand-mæssige tab,” siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension, til Finans.

Han peger på, at der er mange usikkerheder forbundet med de investeringer, der stadig er i Rusland, herunder om man kan fortsætte med at være ejer, beskyttelsen af rettigheder, om det er muligt at sælge, eller om man kan trække overskud hjem til Danmark.

En af virksomhederne inden for landbrug, der stadig har aktiviteter i Rusland, er det danske udlandslandbrug Idavang, der har over halvdelen af sin produktion i Rusland og arbejder på et salg.

Idavang har isoleret produktionen, hvor ingen penge overføres fra Rusland til Danmark eller omvendt, og investeringsplanerne er sat på pause.

Omsætningen i Rusland i tredje kvartal endte tæt på den, som selskabet også landede i 2021. Samlet set endte den for årets første ni måneder af året på 206 mio. kr. - hvilket er 75 mio. kr. lavere end sidste år.

Idavang undersøger salg af russiske aktiviteter

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også