Stornationer lægger afstand til dansk grisenotering

Selvom noteringen herhjemme er på vej op, bliver afstanden stadig større til lande som Spanien og Tyskland.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

De danske griseproducenter halser længere og længere efter lande som Spanien og Tyskland, når det kommer til betalingen af sine grise.

Selvom den danske notering har været opadgående i de seneste uger, så øges afstanden mellem flere europæiske markeder. Det viser en oversigt fra interesseorganisationen Danske Svineproducenter.

Her fremgår afregningen til de europæiske griseproducenter i de forskellige lande. I uge 8 lød afregningen til de danske griseproducenter på 13,17 kr. pr. kg grisekød, hvor en forventet restbetaling på 1,30 kr. er indregnet.

Fra uge 6 til 8 er afregningen steget fra 12,49 til 13,17 kr., men i samme periode har udviklingen priserne i en række andre lande været større.

I samme periode er den spanske afregning vokset fra 17,06 til 17,96 kr., og i Tyskland er afregningen steget med næsten 1,50 kr. til 16,58 kr.

”De faldende svinebestande præger markedssituationen i Europa i øjeblikket. De europæiske slagtesvinenoteringer stiger markant over hele linjen og når rekordniveauer,” skriver organisationen og fortsætter:

”Som følge af faldet i griseproduktionen har slagterierne i mange lande problemer med at fylde deres slagtebånd. Slagteklare grise fås kun i et lille antal og er oftest desperat efterspurgt. Også udbuddet af grisekød falder i Europa.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også