Grisenoteringen får endnu et pust opad

Efter en hård start på året, kan griseproducenterne se frem til et markant noteringsløft i den kommende uge. 
Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix
Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix

Der er godt nyt til Danish Crowns andelshavere, der atter kan se frem til et tiltrængt noteringsløft. 

Således hæver slagterikoncernen den kommende uges afregning med 40 øre, så den fra næste uge lyder på 11,80 kr. for et kilo grisekød.

Efter flere ugers tæsk går grisenotering atter op

Ifølge Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown, skyldes stigningen, at priserne på det europæiske marked for svinekød er stigende, fordi antallet af slagtninger i Europa fortsat falder.

I sidste uge blev der slagtet 700.000 grise i Tyskland, mens der for et år siden blev slagtet over 800.000 grise på samme tidspunkt, fremgår det slagterikoncernens ugentlige markedsnyt.

”I Polen, Holland og Danmark er der procentvise fald i samme niveauer, og det har fremtvunget et skift i markedet,” udtaler markedsdirektøren.

Prisen stiger på størestedelen af det ferske kød i Europa. Udfordringen er fortsat at få priserne op på de varer, der sælges på frost til kunder i andre dele verden, lyder det fra Danish Crown.

”I USA, Kina og Brasilien er priserne i bedste fald stabile i øjeblikket, og det gør det bestemt ikke nemmere at få priserne op på varerne til vores normale højprismarkeder. Samtidig er der fortsat ret store lagre i eksempelvis Japan,” udtaler Mads Stougaard.

Det er dog fortsat kun et spørgsmål om tid før, balancen tipper på markederne udenfor Europa, pointerer han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også