Efter Finanstilsynet i årevis har dikteret, hvilken prissætning landets banker og sparekasser må bogføre landbrugsjord til, bliver finanssektoren nu igen sat fri til selv at vurdere realistiske priser.

Det fremgår af Finanstilsynets såkaldte julebrev, der fredag blev offentliggjort. Brevet fra det statslige tilsyn hedder formelt orienteringsbrev for regnskabsaflæggelse 2022 og omhandler de områder, som tilsynet vil inddrage i sin løbende kontrol af finanssektoren.

Dermed bliver bankerne for første gang i mindst ti år sat helt fri til selv at vurdere jordværdierne, efter Finanstilsynet efter finanskrisen skred ind med kontante krav om markedsrealistiske værdiansættelser.

”Finanstilsynet forventer ikke fremover at offentligøre jordpriser til brug for nedskrivninger og solvensreservation. Fremadrettet skal institutterne derfor selv sikre, at de anvender jordpriser, som afspejler en realistisk markedspris,” fremgår det af julebrevet, hvor det også bemærkes:

”Finanstilsynet vurderer, at markedet for landbrugsjord er veludviklet og etableret. I det seneste år har markedet været præget af et svagt stigende antal handler. Det har dog ikke ført til, at Finanstilsynet har ændret de tidligere offentliggjorte priser. Finanstilsynet vil derfor indtil videre tage udgangspunkt i de tidligere offentliggjorte priser ved vurdering af nedskrivninger og solvensreservation.”

Jordpriser skred fra 300.000 til 120.000 kr.

Op til finanskrisens udbrud i 2008 blev landbrugsjord i en række egne af Danmark handlet til kraftigt opadgående priser. I flere handler kom priserne på en hektar jord op over 300.000 kroner. Langt over, hvad jorden reelt kunne indbringe på almindelig dyrkning.

Årene efter raslede salgspriserne ned over hele landet som følge af finanskrisens hærgen. Men en række banker var temmelig træge med at nedjustere værdisætningen på deres bøger.

Uden tvivl fordi de kraftigt reducerede priser ville ende i til lige så kraftigt stigende nedskrivninger og i visse tilfælde udhuling af solvens og stabilitet for de lokale pengeinstitutter.

Kort før jul 2011 kom Finanstilsynet så med en klar melding - og sendte sit bud på, hvad landbrugsjord burde prissættes til.

Dengang lød meldingerne på priser mellem 120.000 og 160.000 kr. Og en række især mindre jyske institutter måtte gå ud med kraftige nedskrivninger.

Listerne over jordpriser modtog i årene efter kraftig kritik for ikke at tage højde for lokale forhold eller for jordernes bonitet. Men også, at Tilsynets priser reelt kunne risikere at sætte en for høj markedsværdi på jorden.

Af flere omgange har tilsynet siden blødt op på listen og for kravene for, hvornår og hvordan priserne skal bruges.

Således har finanssektoren, hvis de havde tilstrækkeligt med handler i et område, kunnet afvige fra listen i værdisætningen. Samtidig har listen også kun skullet anvendes ved sager om nedskrivnings-engagementer.

Det lykkedes fredag ikke at skaffe en kommentar fra Finanstilsynet til den nye praksis.