Politiet droppede svindelsag, men landmand venter fortsat på støtte-millioner

Kostald, der har stået færdig siden 2016, har endnu ikke fået den lovede støtte. Landmand er renset for lovbrud af politiet, men styrelse vil ikke udbetale 2 mio. kr.
Landmands stald har stået færdig siden 2016, men den støtte, han havde fået lovning på, kommer ikke nødvendigvis, melder Landbrugsstyrelsen. | Foto: Laura Bisgaard Krogh/JPA
Landmands stald har stået færdig siden 2016, men den støtte, han havde fået lovning på, kommer ikke nødvendigvis, melder Landbrugsstyrelsen. | Foto: Laura Bisgaard Krogh/JPA

Hele sagen drejer sig om ordet ”brugt” i en faktura på en 15.000 liter silotank til opbevaring af af mælk.

For ”brugt” blev streget over, før fakturaen blev brugt til at søge offentlig støtte. Og det faktum har nu muligvis kostet mælkeproducent Holger Andersen 2 mio. kr. i støtte, som han ellers søgte tilbage i 2015. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det var nemlig ulovligt at søge tilskud til brugte varer i de moderniseringsstøtte-ordninger, der skulle skabe nybyg og renovering af stalde herhjemme.

Siden har de dog resulteret i, at over 100 landmænd har fået sager om snyd og forfalskninger med støttebeløb på halsen.

I 2015 fik landmanden Holger Andresentilsagn om EU-støtte til sin kostald, der blev bygget færdig året efter. I 2019 fik han så besked om, at han var anmeldt for bedrageri og dokumentfalsk, viser artiklen.

Politiet har nu droppet sagen, fordi man ikke kan bevise, hvem der har foretaget overstregningen af ”brugt”. Det betyder dog ikke, at landmanden nu er sikret de millioner, han fik tilsagn om.

Landbrugsstyrelsens enhedschef vil ikke i artiklen forholde sig til landmandens konkrete sag, men understreger, at man ikke er garanteret støtte-udbetaling, selv om politiet ikke går videre med sagen.

”Det er kun, hvis politianmeldelsen har ført til nye informationer, at vi laver en ny vurdering om støtten. Selvom de forkerte informationer ikke er sendt bevidst, betyder det stadig, at de ikke er berettigede til støtte,” udtaler enhedschef Jens Yde til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også