Fødevarestyrelsen skruer op for kontrollerne i 2022

Fødevarestyrelsen har iværksat en række kontrolkampagner, hvilket blandt andet betyder flere kontrolbesøg hos landmænd.
Foto: Carsten Andreasen/ERH
Foto: Carsten Andreasen/ERH

Landmænd og andet godtfolk kan se frem til flere kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen i 2022.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at styrelsen har planlagt 21 kontrolkampagner i løbet af næste år.

"Under vores basiskontrol ser vi ofte forhold, som kan have behov for særlig opmærksomhed og ekstra tid til dialog med virksomhederne. På den baggrund tilrettelægger vi hvert år en række dybdegående kontrolkampagner, som er af særlig betydning for fødevaresikkerheden eller dyrenes sundhed og velfærd," siger Vibeke Højbjerg, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i meddelelsen.

Fødevarestyrelsens kontrolkampagner løber fra begyndelsen af januar 2022 og året ud og kommer til at bestå af cirka 6.500 kontrolbesøg.

Landmænd er blandt de, som kan se frem til ekstra kontrol i 2022.

En af kontrolkampagne undersøger således, om landmændene følger reglerne for smittebeskyttelse og forebyggelse af afrikansk svinepest, når de har vildsvin og grise på friland.

En anden kontrol sætter fokus på halekupering af grise, efter at reglerne er strammet op, så landmændene nu skal vurdere de halekuperede grises velfærd og sundhed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også