Med to danske opkøb vil canadiere bygge "et af verdens største" biogasanlæg i Tønder

Anaergia indtræder på det skandinaviske marked for biogas med to opkøb i Danmark. Gode muligheder for statsstøtte, hvis virksomheden kommer hurtigt i gang, skal sikre rentabiliteten i de næste 20 år og samtidig forsyne op til 29.000 husstande.
Anaergia vil producere store mængder biogas i det sønderjyske. | Foto: Louise Herrche Serup
Anaergia vil producere store mængder biogas i det sønderjyske. | Foto: Louise Herrche Serup

Canadiske Anaergia, der producerer gas af blandt andet landbrugsaffald, har opkøbt to danske datterselskaber, som skal bygge, eje og opere et nyt metaniseringsanlæg i Tønder.

Det skriver Anaergia i en pressemeddelelse, hvor det ikke fremgår, hvilke danske selskaber der er tale om.

Anlægget skal i stil med den øvrige forretningsmodel konvertere landbrugsaffald til biogas.

Ifølge selskabets pressemeddelelse bliver anlægget "et af verdens største" og forventes at stå klar inden 31. december 2022. Ved at starte produktionen inden udgangen af 2022, får Anaergi adgang til en statsstøttet fast minimumspris på biogas i mindst 20 år. Det skal være med til at sikre, at Anaergias anlæg i Tønder, der er vurderet til at koste knap 522,5 mio. kr., hurtigt vil genere en afkastgrad "i den lave ende" af et tocifret millionbeløb i canadiske dollar.

"Danmark har en klimalov, der sigter mod at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. under 1990-niveauet inden 2030 med netto-nul som mål i 2050, og dette projekt skal hjælpe Danmark med at nå målene," siger Andrew Benedek, bestyrelsesformand og adm. direktør i Anaergia, i en kommentar i meddelelsen.

Ifølge Anaergia skal anlægget producere op til 1,4 mio. MMBTU, svarende til godt og vel 410.300 MWh. Produktionen forventes at imødekomme behovet for biogas hos op mod 29.000 husstande og bidrage til at nedbringe CO2-udledningen i Danmark med ca. 70.000 ton årligt, skriver selskabet.

Den canadiske virksomhed opererer på fire kontinenter og har blandt andet projekter i Californien, England og Wales samt nu snart Danmark. På sine andre markeder arbejder Anaergia blandt andet sammen med de kommunale affalds- og spildevandsselskaber, fødevareforarbejdsningsindustrien og landbruget om biogasproduktionen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Pilotanlæg til CO2-fangst i Thisted konkluderer testfase: Har fanget én procent

Biogas uden tilskud kan blive en realitet fra næste år

Biogasselskab: Ottedobling af årlige anlæg har hele tiden været planen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også