Medarbejdere på slagterierne lider af klart flest sygdomme relateret til deres job sammenlignet med andre brancher.

I alt er der registreret tre gange så mange anmeldte erhvervssygdomme hos slagterimedarbejder end gennemsnittet for alle andre brancher i perioden 2015-2020.

Det viser nye tal fra Arbejdstilsynet.

"Det er selvfølgelig ikke godt nok," lyder det fra Per Hansen, politisk ansvarlig for arbejdsmiljøområdet i NNF, der er et fagforbund for ansatte i bl.a. slagteribranchen.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Det er især muskelskeletsygdomme, som dækker over nedslidning, der er den store synder og udgør 60 pct. af de samlede anmeldelser.

Her er der typisk tale om slid af skuldre og ryg, der er mærket efter lang tids repetitivt og tempofyldt arbejde. Men det kan også stamme fra løft, bæring og skub.

Per Hansen erkender, at tallene ikke er tilfredsstillende, og at forbundet har et ansvar for den manglende forbedring.

"Selvfølgelig har vi et ansvar. Men vi har ikke som enkelt organisaiton kunne flytte noget i de enkelte virksomheder. Den nøgle har vi ikke," siger Per Hansen.

Antal af arbejdsulykker stiger med 35 pct. på et år

I samarbejde med Dansk Industri og slagterierne har NNF indgået en aftale om, at nedbringe antallet betydeligt, forklarer Per Hansen.

"Der er seks parametre, man måler på, og vi har en score på 34 pct., hvor beslatningerne kan være skadelige i branchen. Den andel vil vi gerne have ned på maks 5 pct. i 2030, og det er et meget ambitiøst mål, synes vi selv, " siger han.

I har kendt til de her problemstillinger i mange år - er det godt nok, at det ikke er bedre i dag? 

"Nej, det er det ikke. Men i forhold til mange andre brancher, er vi voldsomt ambitiøse. Mange vil kun reducere med 10 pct., men vi vil reducere meget mere, nemlig 70 pct.," siger han.

Men I har vel også en væsentligt højere andel at reducere af?

"Ja, det et rigtigt. Procenter er taknemmelige. Der er nok at tage fat i. Men derfor vil nedbringelsen stadig være stor," siger han og forklarer:

"Nu går vi ned på gulvet og laver handlinger. Det er egentlig det, vi forpligter hinanden til. Vi gider ikke alt den snak, vi vil se nogle resultater."

Men først i 2030?

"Der skal vi nå målet med de 5 pct. Arbejdet er i gang nu, og vi ser på, hvilke redskaber vi skal sætte i spil. Skal man lave en mere intelligent jobrokering? Rekrutterer vi for snævert og ansætter eksperter, der kun kan udfylde tre-fire funktioner?"

Et spørgsmål om kroner og ører

I dag har slagterier ofte en række af 20 medarbejdere langs et bord.

Den første slagterimedarbejder starter med at tage fat i en kam, og efter at kødet har været i hænderne på den sidste medarbejder, ender den med at ligge færdig som den pakke, forbrugeren køber i supermarkedet.

Den enkeltes operation bliver derfor meget kort og præcis. De kan have tre-fire snit med en kniv, inden kødet ryger videre til næste, forklarer Per Hansen.

Man kalder den slags medarbejdere for eksperter.

"På den måde hæver man tempoet voldsomt - men man øger også de ensidige gentagelser og dermed belastningen. Det har vi svært ved at kæmpe imod, for det er arbejdsgiveren, der styrer det," siger han.

Slagterierne har en helt klart en interesse i at ansatte eksperter, forklarer Per Hansen.

Tempoet er voldsomt forøget og arbejdsgangene effektiviseret - men lige nøjagtigt derfor, øges belastningen også.

"Det er den karrusel, der kører rundt nu, og den skal vi have stoppet," siger han og tilføjer:

"Men det har arbejdsgiveren også fundet ud af. Det går ikke i længden. Vi er nødt til at stoppe op. Problemet med at stoppe op, er, at så vil produktiviteten falde voldsomt."

Derfor er problemerne med nedslidning ikke noget, der er løst om et år eller to år, mener Per Hansen.

Ledelsen ved godt, der er et problem

Slagterierne ved godt, at den onde karrussel skal stoppes, mener Per Hansen.

"I den øverste ledelse ved de godt, at det kan ikke fortsætte som nu. Men de vil ikke være mindre konkurrencedygtige, og derfor er den svær," siger han og forklarer:

"Det er jo en benhård branche og en verdensomspændende forretning, så virkeligheden er bare, at det skal foregå i et tempo, så slagterierne ikke taber produktivitet og dermed penge."

Eksperter kan kun varetage enkelte af de 20 pladser, og omrokeres et vis antal gange i løbet af en dag. Derfor er dét i sig selv ikke en langtidsholdbar løsning.

"Vi har længe råbt op om, at slagterierne skal passe på med ikke at rekruttere for snævert, og dermed skabe et uholdbart grundlag ved at have ensformige arbejdsprocesser," siger han.

Men har I som fagforbund gjort jeres arbejde godt nok indtil nu?

"Tallene indikerer, at nej, det har vi ikke, for så ville det ikke se ud, som det gør. Omvendt, så er spørgmsålet, om virkeligheden har været til det."

Så i stedet for at kigge ni år frem - hvis jeg ringer til dig om et år, hvor langt er I kommet?

"Så vil vi have sat handlinger i gang for alvor."

123 slagteriansatte får anmeldt corona som arbejdsskade

Venstre-formand og fagforening ønsker tiltag for mindre eksport af smågrise