Endnu et grovvareselskab kaster sig over hestefoder - nye markeder i sigte

Hornsyld Købmandsgaard opruster på hestefoder ved at opkøbe virksomheden Dangro Nordic, der producerer og afsætter hestefoder til landmænd. Nye markeder og nye produkter er på tegnebrættet.
Fv.:Marianne Jepsen, Henrik Hedegaard, Susanne og Per Nørgaard, Henrik Holm og Jeanet Schelde. | Foto: Pressefoto
Fv.:Marianne Jepsen, Henrik Hedegaard, Susanne og Per Nørgaard, Henrik Holm og Jeanet Schelde. | Foto: Pressefoto

Dangro Nordic, som primært producerer og forhandler hestefoder, er netop blevet opkøbt.

Det er Hornsyld Købmandsgaard som har overtaget virksomheden 1. oktober, skriver de i en pressemeddelelse.

"Vi ser spændende perspektiver i at slå os sammen, og efter flere års samarbejde ved vi, at kemien passer godt sammen," siger Marianne Jepsen, medejer af Hornsyld Købmandsgaard.

Dangro Nordic blev Gazellevirksomhed i 2020 og står selv for produktion, opsækning, markedsføring, salg og distribution til ca. 110 forhandlere over hele Danmark samt i øvrige nordiske lande.

Marianne Jepsen vurderer derfor, Dangro Nordic som er en af de fremherskende aktører i Danmark inden for hestefoder, og at virksomheden har et vigtigt og stort forhandlernet.

"Sammen med Dangro Nordic kommer vi til at stå endnu stærkere. De har et godt kvalitetsprodukt og et stærkt og kendt brand, og vi er glade for, at virksomheden nu bliver en del af Hornsyld Købmandsgaard," siger hun.

Tidligere på måneden opkøbte Vetsjysk Andel virksomheden Duvil, der ligeledes producerer hestefoder, som led i en strategien om større fokus på foder via specialbutikkerne AgroLand.

Nye produkter og nye markeder venter

Virksomhedens ejere gennem 18 år, Susanne og Per Nørgaard, fortsætter sammen med de 10 ansatte. De ser begge en spændende fremtid som en del af en større virksomhed.

"Virksomheden blev etableret i 1957, og vi købte den for 18 år siden og har udviklet den til det, den er i dag. Vi tror på, at det giver spændende muligheder for øget udvikling at blive en del af en større virksomhed," siger Per Nørgaard.

"Det vil fortsat gøre sig gældende, og det prioriterer vi højt. Vi har hidtil købt råvarer på Hornsyld Købmandsgaard til brug i vores foderproduktion, og vi har i forvejen et tæt samarbejde."

De har en fysisk butik i Vorgod-Barde ved Videbæk, og de har også salg til private via webshop. Butikkens største mærker er Amequ by Dangro samt Havens.

Ledelsen på Hornsyld Købmandsgaard understreger, at opkøbet er en del af HK’s overordnede strategiplan.

"Vi kan se en fremtid i det segment, Dangro Nordic henvender sig til, og vi tror på dette marked set i relation til den måde, landbruget udvikler sig på," siger administrerende direktør, Henrik Hedegaard.

"Vi henvender os til de store professionelle landbrug, men også til de mindre landbrug, som efterhånden fylder rigtigt meget i det samlede billede. Det er en udvikling, vi gerne vil kigge mere ind i," tilføjer han.

Opkøbet vil betyde udvidelse af vareudvalg med nye produkter og åbning af nye markeder både i Danmark og i andre lande.

Dansk leverandør af staldinventar til kvægproducenter tredobler bundlinjen

Ny aktør ser stort potentiale i salg af robotter til landbruget: "Vi har faktisk ikke gjort det med bind for øjnene" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også