Dansk økologi skal nu sælges i Saudi-Arabien: Et spændende vækstmarked

Tidligere i år indledte Mejeriforeningen en treårig kampagne for økologiske mejeriprodukter i Mellemøsten. Nu er det Saudi-Arabiens tur til at få dansk ost og mælk på hylderne. Interessen er stor, men kendskabet lille, lyder det fra direktøren.
Foto: Annika Byrde
Foto: Annika Byrde

Danske, økologiske mejeriprodukter er i fokus, når danske og saudiske embedsfolk mødes den 3. november.

Ledere fra Fødevarestyrelsen, Arla Foods og Mejeriforeningen skal præsentere begrebet ’dansk økologi’ for ørkenstaten som led i en treårige kampagne for danske økologiske mejeriprodukter i Mellemøsten.

Det skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.

Mødet foregår på den Danmarks ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh, og fokus kommer især til at være på produkter som modermælkserstatning og UHT-mælk, en langtidsholdbar mælk, der ikke behøver at stå på køl ved 5 grader.

Direktør i Mejeriforeningen, Jørgen Hald Christensen, ser stort potentiale i det mellemøstlige marked.

”Saudi-Arabien er som det øvrige Mellemøsten et spændende vækstmarked, ikke mindst for økologi. Interessen for kategorien er stor, men kendskabet lille," lyder det.

Influencere og markedsføring på sociale medier

Samtidig med mødet på ambassaden begynder den forbrugerrettede del af økologikampagnen.

Den består af digitale aktiviteter såsom bannerreklamer, samarbejde med influencere og markedsføring på sociale medier samt en massiv tilstedeværelse i supermarkedskæder med vareprøver og brochurer.

Dertil kommer deltagelse i events for børnefamilier.

”Vores kommunikationsstrategi bygger på et miks af digitale og fysiske aktiviteter, så vi møder forbrugerne, når de bevæger sig i de digitale og sociale kanaler såvel som i ’virkeligheden’”, siger Lars Witt Jensen, Senior Marketing Manager i Mejeriforeningen.

EU-støttet kampagne med et budget på 30 mio. kr.

Hos Arla Foods ser Senior Vice President for Mellemøsten og Nordafrika (MENA) Kim Villadsen gode perspektiver i fremstødet i de arabisktalende lande:

”Vi er meget glade for Mejeriforeningens arbejde med at promovere økologiske mejeriprodukter i Mellemøsten. Arla har en lang historik i regionen, og vi ser et stort potentiale i projektet og deltager aktivt i de aktiviteter, der kommer i forbindelse med det.”

Fremstødet for økomejeriprodukter i Mellemøsten begyndte tidligere i år i De Forenede Arabiske Emirater.

Den EU-støttede kampagne har et budget på 30 mio. kr. og omfatter også konventionel UHT-mælk og hvid ost, som er to populære produkter i Mellemøsten.

Mejeriforeningen får ny direktør hentet direkte fra Arla

Mejeri-topchefer diskuterede branchens fremtid til international konference

Politikers indspark om plantedrikke har skabt røre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også