Danish Agro og Unibio vil bruge mere bæredygtig ingrediens i smågrisefoder

Over de seneste år har Danish Agro samarbejdet med Unibio om et forskningsprojekt, som nu udmønter sig i, at det nye, mere bæredygtige proteinprodukt Uniprotein skal indgå som ingrediens i Danish Agros smågrisefoder-program.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

For lidt over et år siden indgik Danish Agro og proteinproducenten Unibio et stort samarbejde om et forskningsprojekt, hvor man ville finde ud af, om det nyudviklede proteinprodukt Uniprotein kunne bruges som en alternativ proteinkilde i dansk foderproduktion.

Nu er forløbet, som er foregået sammen med Aarhus Universitet, slut – og produktet er godkendt til anvendelse i foderproduktionen.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Grovvarekoncernen kalder Uniprotein spændene, fordi det har en bæredygtig profil, og tests viser, at det har gode egenskaber som proteinkilde til smågrisefoder, da effektivitet og vækst opretholdes.

På samme tid er forsøgene med Uniprotein gennemført uden brug af medicinsk zink for at gøre klar til en udfasning af zink i foderet, forklarer Arne Ringsing, der er produktchef i Danish Agro.

"Vi er glade for nu at kunne anvende Uniprotein, fordi det vil være
til gavn for både landmændenes svinebesætninger og for miljøet," siger han og tilføjer, at proteinproduktet stal indgå i Danish Agros foderblandinger som et supplement til kartoffelprotein og fiskemel.

Lanceringen af Uniprotein indgår i Danish Agro-koncernens strategi om udvikling af bæredygtige løsninger til landbruget, som bidrager til, at landbrugets klimaaftryk nedbringes, oplyser virksomheden.

David Henstrom, der er adm. direktør i Unibio, ser frem til et samarbejde med Danish Agro om bl.a. at øge den industrielle produktion af bæredygtigt protein, som efterspørges globalt:

"Dette er en væsentlig milepæl for Unibio, da det er første gang, at et enkeltcellet protein som Uniprotein bliver brugt som en vigtig ingrediens i Danish Agros kommercielt tilgængelige svinefoder."

Forskninngsprojektet, som startede i 2019 og løber tre år frem, har bl.a. fået 9,5 mio. kr. i støtte fra erhvervsstøtteordningen Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Proteinselskab klar til at tage bid af kæmpe marked: "Ambitionerne er meget høje"

Dansk proteinselskab henter ny direktør fra Cargill 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også