Pressede tyske landmænd protesterer mod lave priser hos detailkæde

Tyske slagtesvineproducenter får for lidt for kød, de sælger til Aldi. Det mener en gruppe af landmænd, der har protesteret med halmballer foran flere butikker.
Det er ikke første gang, tyske landmænd protesterer mod et prispres fra Aldi. Her ses landmænd i traktorer, som i december 2020 protesterede mod kædens priser på smør. | Foto: Hauke-Christian Dittrich/AP/Ritzau Scanpix
Det er ikke første gang, tyske landmænd protesterer mod et prispres fra Aldi. Her ses landmænd i traktorer, som i december 2020 protesterede mod kædens priser på smør. | Foto: Hauke-Christian Dittrich/AP/Ritzau Scanpix

Over 80 landmænd troppede i weekenden op flere steder foran detailbutikker tilhørende Aldi i de tyske distrikter Emsland og Grafschaft Bentheim.

Landmændene er sure over, at Aldi slår sig op på at ville sælge mere bæredygtigt kød, men køber fortsat billigt kød fra andre EU-lande end Tyskland. Det presser svineproducenterne, der vil have priserne for deres kød op i et i forvejen presset tysk marked.

Det skriver Fleischwirtschaft.

Den tyske slagtesvinepris er i øjeblikket 1,3 euro per kg. og ifølge en talsmænd fra landmændene skal de "mindst have 1,8 euro for at dække deres omkostninger," skriver mediet.

Landmændene efterlyser en redningspakke, der skal give dem rentable priser på kød, og desuden fremhæver de, at de mener, detailkæder som Aldi har et ansvar for landmændenes overlevelse.

"Stop med at bedrage kunderne og udnyt producenterne. Giv det lokale landbrug chancen for at overleve," råbte landmændene ifølge mediet under protesterne.

Tyske demonstranter blokerer indgange til landbrugsforening og ministerium 

Landmænd protesterer over udsigt til ny feriepark 

Ny kommunal utilfredshed om magtesløshed over for landbrugsudvidelser

Producenter af juletræer skælder ud på Sydbank med sang, demonstration og lune pølser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også