Melder fri bane: Tysk delstat nedkæmper afrikansk svinepest og løfter restriktioner

Efter mere end en måned med restriktioner melder de tyske myndigheder om fri bane i den tyske delstat Brandenborg, der var den første til at konstatere afrikansk svinepest hos tambesætninger.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

For lidt over en måned siden blev distrikterne Märkisch-Oderland og Spree-Neisse i den tyske delstat Brandenburg de første, som kunne konstatere smitte med afrikansk svinepest i tambesætninger.

Det førte til strenge restriktioner i distrikterne for at forhindre en spredning af virussen, men nu melder myndighederne fri bane, hvilket åbner mere op for svinehandlen derfra, skriver Topagrar.

Beslutningen sker, fordi man ifølge de tyske veterinærmyndigheder har foretaget grundige undersøgelser af tambesætninger i området og ikke har kunnet konstatere spredning af afrikansk svinepest.

Restriktionerne var ellers kommet på plads, efter der var blevet konstateret svinepest i tre tambesætninger i områderne. Det førte til, at myndighederne opsatte en såkaldt "eksklusionszone III".

Zonen består af en "beskyttelseszone" i en radius af 3 km fra udbruddene og en "overvågningszone" i en radius af 10 km.

Af de tre tambesætninger, som var ramt af sygdommen, var den ene på 300 svin, mens de to andre var af mindre størrelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også