Har været en tur forbi Månen: Forskere fra Kina høster første parti "rum-ris"

For første gang nogensinde har kinesiske forskere sået og høstet ris, som har været en tur forbi månen. Målet er at udvikle mere robuste ris for at øge fødevaresikkerheden - der vil dog gå flere år, før man vil kunne sætte tænderne i "rum-ris", fortæller forskerne.
Foto: PR / Statkraft
Foto: PR / Statkraft

Kinesiske forskere har høstet det første parti "rum-ris" sået med frø, som var en rejse forbi månen i 2020. Forskningsprojektet indebærer blandt andet forsøg med at udvikle mere robuste ris.

Det skriver Bloomberg.

"Rum-risene" er dyrket fra 40 gram frø, som var en tur forbi månen med rumsonden "Chang'e-5" i november sidste år, meddeler den statsstyrede tv-kanal CCTV. Meningen er, at der skal sås flere frø og foretages tests, før forskerne skal finde frem til de bedste sorter.

Hvis forsøget får succes, vil man dernæst forsøge at udbrede de bedste "udenjordiske" rissorter på national plan, og i sidste ende er målet, at risene skal bidrage til en øget fødevaresikkerhed i landet.

Det er ikke første gang, at Kina sender frø fra ris og andre afgrøder på en rejse til det ydre rum. Forsøgene har ifølge Bloomberg fundet sted siden 1987, og over 200 sorter inklusive tomater og bomuld er blevet godkendt til plantning i Kina. I 2018 lød det samlede areal for "rumafgrøder" på mere end 2,4 mio. hektar ifølge statslige medier.

Årsagen til, at Kina sender frø ud i rummet, er, at de i visse tilfælde muterer, når de udsættes for kosmisk stråling og nul tyngdekraft.

Det kan i sidste ende betyde, at de giver højere udbytter, når de plantes tilbage på jorden. Og det er sød musik i den kinesiske regerings øre, da den over de seneste år har øget sin fokus på fødevaresikkerhed og selvforsyning. På fredag forventes det, at Kina vil gøre frøindkøb til et spørgsmål om "strategisk sikkerhed."

Til gengæld vil der gå noget tid, før kineserne og resten af verden vil kunne fylde skålen eller tallerkenen med ris fra det ydre rum.

Forskerne bag projektet forventer ifølge statsmediet Global Times, at der vil gå tre til fire år, før rum-risene for alvor indtager markedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også